Uddannelsen er en kombination af to fagligheder, det vandteknologiske område og det merkantile, som omfatter handel og forretning.
På uddannelsen kommer du til at arbejde med faglige problemstillinger inden for vandsektoren, hvor du anvender din viden om vandteknologi og dine merkantile færdigheder. Der er fokus på udvikling og fornyelse, fx af nye eller forbedrede produkter.
Opbygning
Uddannelsen varer 3½ år, herunder en praktikperiode og et bachelorprojekt.
Fagområder
- Vand og vandteknologi: Du får teknisk viden om vand og vandets kredsløb. Du lærer fx om distribution af vand, spildevandsbehandling, målinger og kvalitetssikring.
- Forretningsforståelse og -udvikling: Du lærer om økonomi, organisation, markedsføring og salg.
- Bæredygtighed, innovation og relationelle forhold: Du lærer om bæredygtighed, innovation, relationer og projektledelse.
Eksempler på fag
På uddannelsen har du fx fag som:
- Vandproduktion
- Spildevand
- Anvendelse af vand
- Bæredygtighed
- Forretningsforståelse
- Rådgivning og Salg
- Teknisk forretningsudvikling
Titel
Uddannelsen giver dig titlen Professionsbachelor i business og vandteknologi.
Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Water Technology.