Projektleder
Job

Projektleder (job)

Projektleder er en bred titel, der dækker over forskellige stillinger, hvor du har ansvar for at styre og koordinere et projekt.

Fakta

Arbejdssteder:
Private og offentlige virksomheder samt organisationer
Stillingsbetegnelser:
Projektleder, Konceptudvikler, Konsulent, Projektkoordinator

Som projektleder har du det daglige ansvar for at lede et projekt, der strækker sig over en bestemt periode.

Et projekt kan være fx et byggeri, et nyt website, en undersøgelse eller et nyt produkt. 

Projektledere arbejder inden for mange forskellige brancher. Det kan fx være i it-virksomheder, i byggeindustrien eller inden for det offentlige. 

Foto: GettyImages

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som projektleder er det dit job at have overblikket over et projekt og styre det i mål.  

Du følger projektet fra start til slut. Dit arbejde er at forberede projektet, planlægge det, udføre og afslutte det. Undervejs skal du have styr på mange ting, fx hvad projektet kommer til at koste, om det når i mål til tiden og om kvaliteten er i orden.

Typer af projekter

Projekter kan være meget forskellige, men er typisk en større enkeltstående opgave, der skal være færdig på et bestemt tidspunkt og med et særskilt budget. 

Det kan fx være: 

  • Et byggeprojekt 
  • Et nyt website 
  • En event, fx en festival
  • En undersøgelse eller et forskningsprojekt
  • En kampagne
  • Et nyt produkt 
  • En ny produktionsmetode.

Projektstyring og projektledelse

Projektlederen har ofte to roller: Projektstyring og projektledelse. 

Projektstyring er at lave en god plan med realistiske mål og delmål, at have overblikket undervejs og holde styr på tidsplaner og budgetter. 

Projektledelse er at have en lederrolle over for projektets øvrige deltagere. Her sikrer du, at alle i teamet kender deres rolle og opgaver og at uforudsete problemer bliver løst undervejs.   

Hverdagen som projektleder

Som projektleder arbejder du typisk på et kontor. Du bruger en stor del af arbejdsdagen på at besvare emails og på at forberede og holde møder med medarbejdere, partnere og kunder. 

Arbejdsopgaver

Nogle af de typiske opgaver for en projektleder er:

  • Planlægning og estimering: Du vurderer løbende, hvad projektet kommer til at koste. Og du holder styr på tidsplanen, opgaver og delopgaver, så I kommer i mål til tiden.
  • Businesscase: Du udarbejder en businesscase, dvs. en beskrivelse af, hvilket problem projektet skal løse, hvorfor det skal løses, og hvilken værdi det giver at løse det.
  • Mål: Du udarbejder klare og veldefinerede mål for projektet, som kan brydes ned i delmål.
  • Risikoanalyse: Du undersøger i forvejen, hvilke problemer der kan opstå, så du er forberedt på at håndtere dem.
  • Interessentanalyse: Du afdækker, hvem der bliver påvirket af projektet eller har en interesse i det.
  • Kommunikation: Du står for at afholde møder i projektteamet, orientere styregruppen, ledelsen og interessenterne.
  • Kvalitetsstyring: Du står for kvalitetssikring og test for at sikre, at projektets leverancer er af den aftalte og ønskede kvalitet.
  • Ledelse: Du leder projektteamet gennem projektet og håndterer overraskelser og problemer undervejs.
  • Opfølgning og rapportering: Som afslutning på projektet evaluerer du processen og resultaterne. Er der noget man kan gøre bedre næste gang?

Karriereveje

Inden for projektledelse er der forskellige karriereveje. Du kan blandt andet blive:

  • Projektkoordinator: Har fokus på at koordinere og planlægge projektet, eller dele af projektet.
  • Projektleder: Ansvarlig for et helt projektforløbs planlægning, udvikling og gennemførelse.
  • Freelance projektleder: Du bliver hyret fra opgave til opgave.
  • It-projektleder: Har ofte en uddannelse inden for programmering eller en ingeniøruddannelse inden for it.
  • Projektchef: Har det overordnede ansvar for flere projekter med hver deres projektleder.

Arbejdssteder

Som projektleder kan du blive ansat inden for mange forskellige brancher, både i det offentlige og i private virksomheder.

Typiske arbejdssteder kan være:

  • It-virksomheder
  • Staten, regioner og kommuner
  • Byggeindustrien
  • El- og energiselskaber
  • Virksomheder inden for salg og markedsføring
  • Arkitektfirmaer
  • Ingeniør virksomheder

Video

Se video om arbejdet som projektleder.

Videoen er produceret i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i Uddannelseszoom. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til Uddannelseszoom

Uddannelsesveje

Det kræver ikke en bestemt uddannelse at blive projektleder, men en typisk uddannelsesvej vil være:

  • En gymnasial uddannelse
  • En bacheloruddannelse
  • En kandidatuddannelse

Valg af branche

Projektledere er ofte uddannet inden for den brance, som de arbejder i.

Det vil sige, at en it-uddannelse kan være med til at kvalificere dig til at blive projektleder i it-branchen. Hvis du derimod ønsker at arbejde som projektleder inden for byggeriet, kan en vej være fx at tage en uddannelse som bygningsingeniør.

Private uddannelser 

Der findes en lang række private uddannelser inden for projektledelse, som varierer meget både i forhold til indhold, omfang, varighed og pris.

Mere uddannelse

Der findes en række master- og diplomuddannelser, hvor der undervises i projektledelse. Det er alle deltidsuddannelser, som du kan tage, mens du arbejder.  

Se fx: 

Få mere at vide

Foreningen Dansk Projektledelse
www.danskprojektledelse.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.