Gymnasiale eksamener
Artikel

Gymnasiale eksamener

Se, hvilke gymnasiale eksamener der giver adgang til at søge optagelse på en videregående uddannelse.

Med en dansk gymnasial eksamen kan du søge om optagelse i kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli) eller kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts).

Danske gymnasiale eksamener

  • Stx: Almen studentereksamen
  • Hf: Hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen med eller uden overbygning (udvidet fagpakke). Bacheloruddannelserne på universiteterne kræver overbygning.
  • Hhx: Merkantil studentereksamen
  • Htx: Teknisk studentereksamen
  • Eux: Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
  • Eux 1. del (merkantil). Bacheloruddannelserne på universiteterne kræver overbygning
  • GIF: Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere

Hf og eux 1. del

Hvis du søger optagelse på en bacheloruddannelse på baggrund af hf eller eux 1. del, kræver det overbygning (udvidet fagpakke) eller supplerende overbygningsforløb:
Supplerende overbygningsforløb (SOF).

Fold alle afsnit ud

Færøske eller grønlandske gymnasiale eksamener

Med en færøsk eller grønlandsk gymnasial eksamen, kan du søge om optagelse i kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli) eller kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts):

Færøske gymnasiale eksamener

  • Færøsk studentereksamen
  • Færøsk højere forberedelseseksamen
  • Færøsk handelseksamen
  • Færøsk højere teknisk eksamen

Grønlandske gymnasiale eksamener

  • Grønlands gymnasiale uddannelse
  • Den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland
  • Den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland

Duborg-skolen og A.P. Møller Skolen

Med en gymnasial eksamen fra et af de danske gymnasier i Slesvig og Flensborg, kan du søge om optagelse i kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli) eller kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts):

  • Eksamen fra Duborg-skolen
  • Eksamen fra A. P. Møller Skolen

Læs mere hos Uddannelses- og Forskningsministeriet:
Eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller-Skolen

Internationale og udenlandske eksamener

Med en international eller udenlandsk eksamen har du ansøgningsfrist 15. marts.

Adgangsgivende internationale eksamener

  • DFB: Dansk/Fransk Baccalauréat
  • EB: Europæisk Baccalauréat
  • IB: International Baccalaureate med IB-Diploma
  • IB-Course Result: International Baccalaureate (uden IB-Diploma) med mindst 18 point og mindst karakteren 3 i hvert af de 6 fag i IB’en. Bacheloruddannelserne på universiteterne kræver supplering med enkeltfag på gymnasialt niveau svarende til overbygning på hf
  • OIB: Option Internationale de Baccalauréat
  • DIAP: Dansk-tysk studentereksamen

Adgangsgivende udenlandsk eksamen

Har du en udenlandsk eksamen, kan du se vurderingen af, om den er adgangsgivende, i Eksamenshåndbogen hos Uddannelses- og Forskningsministeriet:
Gå til Eksamenshåndbogen 

Dokumentation for danskkundskaber

Hvis du søger ind på en dansksproget uddannelse, kan uddannelsesstedet kræve dokumentation for dine danskkundskaber på et bestemt niveau. 

Uddannelsesstedet kan også kræve, at et fastsat danskniveau skal være bestået med bestemte karakterer.

Undersøg danskkravene på hjemmesiden for det uddannelsessted, hvor du ønsker at søge optagelse.