Foto af journalist
Professionsbacheloruddannelse

Journalist

Uddannelsen til journalist giver en grundig indføring i journalistik inden for mange genrer og medieplatforme.

Fakta

Navn:
Journalist
Type:
Professionsbacheloruddannelse
Varighed:
4 år
Adgangskrav:
Bestået optagelsesprøve
Økonomi:
SU. Løn under praktik

På uddannelsen lærer du at indsamle information og at formidle denne information til mange forskellige målgrupper.

Du bliver trænet i argumentation og fortælleteknik, og du kommer til at arbejde med formidling på mange platforme (print, radio, tv, sociale medier, mobil, web osv.)

Som færdiguddannet journalist er du kvalificeret til journalistiske job på alle platforme og til stillinger som kommunikationsmedarbejder.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Første del af uddannelsen til journalist er en introduktion til faget og dets metoder. Du lærer de grundlæggende metoder, der bruges til at indsamle og formidle stof, og du øver dig i ideudvikling, research, interview og kildekritik.

Du har desuden fag, der handler om journalistens rolle i samfundet, om mediejura og om sprog.

Du lærer at fortælle en god historie i forskellige typer af medier og bliver fortrolig med den perspektiverende og analytiske journalistik.

Opbygning

Uddannelsen til journalist varer 4 år.

Uddannelsen består af 2 år på skolen, 1½ år i praktik og derefter ½ år på skolen.

Fag

Obligatoriske elementer i uddannelsen er:

  • Journalistisk teori og metode i forhold til indsamling, bearbejdning og formidling
  • Mediernes og journalistikkens rolle i demokratiske processer
  • Samfundsfaglige, mediejuridiske og etiske forhold, herunder informations- og ytringsfrihed
  • Analyse af journalistisk praksis og refleksion over egen og journalistisk praksis
  • Udvikling af medier og journalistik

Undervejs har du mulighed for at vælge at læse et fag på et af skolens samarbejdsuniversiteter i Danmark eller i udlandet.

Titel

Uddannelsen giver ret til titlen professionsbachelor i journalistik. Den engelske titel er Bachelor of Journalism.

Undervisning

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Den viden, du får i den teoretiske undervisning, afprøver du ved at løse en række praktiske opgaver. 

Du lærer at arbejde projektorienteret med innovation og udvikling af medier og journalistik.

En del af undervisningen er fælles med de studerende på fotojournalistuddannelsen.

Praktik

Praktikperioden finder sted på redaktioner i medievirksomheder samt i informationsafdelinger i private og offentlige organisationer over hele landet.

Du har mulighed for at gennemføre 6 måneder af praktiktiden i udlandet på en godkendt praktikplads. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole formidler praktikpladser, men du får ikke tildelt en praktikplads. Du skal selv søge pladsen.

Udlandsophold

Du kan give din uddannelse et internationalt præg via udveksling og/eller forløb med internationale studerende.

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med en bacheloropgave, som er et omfattende, dybdegående journalistisk projekt.

Adgangskrav

Der kræves ingen bestemt uddannelse, men de fleste, der bliver optaget, har en gymnasial uddannelse:

  • Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Optagelsesprøve

Det formelle adgangskrav er en bestået optagelsesprøve. Ca. 1.000 melder sig hvert år til optagelsesprøven, og 224 bliver optaget.

Der afholdes ikke optagelsesprøve på Færøerne.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk i kvote 2 og bliver optaget på baggrund af en opgave, en optagelsesprøve og et interview.

Kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Optagelsesprøve

Optagelsesprøven er skriftlig og varer det meste af en dag. Den foregår i Aarhus om foråret.

En del bliver optaget direkte på grundlag af prøven, en anden gruppe inviteres til samtale, og resten kan forvente et afslag. Ved samtalen bliver ca. halvdelen enten optaget eller tilbudt standby-plads.

Optagelsesprøven forudsætter et grundigt kendskab til samfundets opbygning og funktion samt viden om de vigtigste udviklingstendenser kulturelt, socialt, økonomisk og politisk.

Prøven skal dels dokumentere din evne til at iagttage, analysere, prioritere og overskue informationen inden for en kompleks problemstilling og dels vise din evne til at skrive et korrekt og velformuleret dansk med et stort ordforråd.

Læs, hvordan prøven foregår, på skolens hjemmeside

Studiestart

Uddannelsen begynder i august/september. Hvis der er mulighed for at blive optaget om vinteren, vil der som regel være studiestart i januar/februar. Læs mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Professionsbacheloruddannelsen i journalistik foregår i:

Aarhus: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (dmjx.dk)

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole  
Aarhus N (Sommer- og vinterstart)Kun kvote 2

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere i artiklen:
SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Løn

I praktiktiden får du løn, ca. 13.700 kr. om måneden.

Praktik i udlandet kan være ulønnet, hvis der ikke er tradition for lønnet praktik. 

Fremtidsmuligheder

De fleste journalister arbejder i medievirksomheder, fx på tv-stationer og dagblade, der udkommer på en række platforme som web, sociale medier, mobil, print, tv osv.

Du kan også blive selvstændig eller arbejde som freelancer. Journalister kan også arbejde som kommunikationsmedarbejdere og rådgivere i offentlige og private virksomheder.

Mere uddannelse

Du har flere muligheder for mere uddannelse:

Desuden er der mulighed for at søge optagelse på en række kandidatuddannelser inden for en række områder i Danmark og i udlandet. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tilbyder også en række diplomkurser inden for det journalistiske område:

Se mere i artiklen Journalistik og kommunikation

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Anders Jerking arbejder som journalist på en avis. Det er et spændende og travlt job, der...

Se mulige videregående uddannelser efter en ungdomsuddannelse.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Både teoretisk og praktisk undervisning.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.