Kandidatuddannelsen i webkommunikation vægter samspillet mellem menneske og informationsteknologi.
Uddannelsen kombinerer teoretisk viden på højt niveau med praktiske problemstillinger fra virkelighedens verden.
Fællesfag
Uddannelsens fællesfag har fokus på:
- Webmedieret kommunikation og interaktion
- Webformater og standarder
- Brugerstudier og evaluering af digitale brugergrænseflader
- Organisationskommunikation
Specialiseringer
Du skal på uddannelsen vælge en af følgende specialiseringer:
- Interaktionsdesign med fokus på udvikling og design af multimodale it–applikationer og grænseflader
- Webarkitektur med fokus på opbygning og strukturering af indhold og viden i it-systemer og webapplikationer
- Webformidling med fokus på anvendelse af samt kommunikation om og med informationsteknologi
På uddannelsen kommer du bl.a. til at arbejde med strategier inden for kommunikation og it. Du vil også komme til at beskæftige dig med planlægning og gennemførelse af webbaseret kommunikation i organisatoriske sammenhænge.
Specialiseringen webformidling udbydes både på dansk og på engelsk.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.it. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in IT - Web Communication Design.