Som journalist bliver du ansat på en redaktion, der ofte har et fast stofområde, fx politi og retsvæsen, indenrigspolitik, udenrigspolitik eller sport. Du kan også arbejde på en lokalredaktion, hvor arbejdet for eksempel finder sted i en større eller mindre by. De fleste journalister arbejder i dagspressen og hos fag- og ugebladene.
De forskellige journalistiske genrer er reportager, interview og referater af fx udtalelser, foredrag og diskussioner. Det kan også være anmeldelser af film, teater og kunstudstillinger eller kommentarer til den aktuelle debat.
Det tager som regel længere tid at lave research til artiklen end at skrive den. Journalisten skaffer oplysninger ved at tale med folk, gennem iagttagelser og fra skriftlige materialer som rapporter, love osv. Der går en del tid med at kontrollere, om oplysningerne er korrekte.
På radiostationer arbejder journalister som reportere og programmedarbejdere. Reporterne producerer indslag til nyheds- og aktualitetsprogrammer og laver selv det tekniske arbejde. De redigerer og bearbejder indslagene og kommenterer dem ofte i udsendelsen.
Programmedarbejderne tilrettelægger aktualitets- og magasinprogrammer. Nogle er fastansatte, andre er freelancere.
Studieværterne på mange programmer er også journalister. De arbejder med en blanding af journalistiske indslag og indslag af mere underholdende karakter. De sammensætter musikken, der er med i programmet. De laver også en del af det tekniske arbejde via en computer, der styrer og sammensætter musiknumre, jingler, optagne interviews, gæster i studiet osv.
Nogle fungerer kun som oplæser (speaker) i radio- eller tv-programmer eller de introducerer programmer.
På tv-stationer arbejder journalister som programmedarbejdere eller tv-producere. De tilrettelægger og producerer udsendelser inden for alle mulige områder. Genrerne kan fx være dokumentar, debat og talkshow. De fleste journalister laver research til udsendelserne.
Inden for nyheds- og aktualitetsstoffet arbejder journalisterne som reportere og som kommentatorer på de enkelte indslag. Journalister betjener ofte selv optageudstyret (lydoptagere og kameraer) og redigeringsudstyret.
Andre journalister fungerer som studieværter og som nyhedsoplæsere, eller de er udstationeret i udlandet som udlandskorrespondenter.
Nogle journalister arbejder som web-journalister. Den tekniske udvikling af internettet betyder, at de traditionelle medier smelter sammen. Radio- og tv-programmer bliver sendt over internettet, og dagblade, tidsskrifter og andre trykte nyhedsmedier har også elektroniske udgaver på internettet.
Stort set alle arbejdspladser, hjem og skoler har internet, og det har betydet, at bladhuse, radio- eller tv-stationer er blevet informationsvirksomheder, der udgiver nyheder og andre journalistiske produkter i to, tre eller fire medier døgnet rundt.
Journalister arbejder i stigende grad flermedielt. Det vil sige, at de producerer stof til flere medier. På internettet laver journalisten ikke længere et færdigt produkt, fx en avis, et magasin eller et tv-program. Journalisterne lægger artiklerne ud på internettet ved siden af andre oplysninger om samme begivenhed.
Brugerne samler viden fra flere steder og danner deres egen oplevelse af begivenheden. Journalisten fortæller ikke kun en historie, men guider brugeren videre til steder, hvor der er flere informationer.
Stadig flere offentlige institutioner, private virksomheder, organisationer og politiske partier har egne kommunikations- og informationsafdelinger, hvor journalisten arbejder som Informationsmedarbejder.
En journalist, der arbejder som pressemedarbejder, rådgiver og tilrettelægger sammen med ledelsen den information, der konkret skal formidles til pressen. Det er også pressemedarbejderen, der svarer på spørgsmål i kritiske situationer.
Journalister med særlig erfaring og ansvar inden for et fagområde, fx indenrigspolitik, økonomi eller kultur, kaldes redaktører.
Lederen af de enkelte redaktioner kaldes redaktionschef.
Den øverste chef for et dagblad, magasin eller en tv-station kaldes chefredaktør. I den øverste redaktion indgår også redaktionssekretærer.
En journalist, der skriver artikler, taler og debatindlæg for politikere, kaldes spindoktor. Spinddoktorens opgave er bl.a. at træde til i kriser eller i kampagner og skabe og styre historier i medierne. Spinddoktoren skal derfor kende medierne og deres måder at virke på indgående.
Spinddoktoren skal styre kommunikationen, hvad der er sagt hvor og hvorfor, og hvad der skal siges næste gang og hvordan. Spinddoktoren er ofte nært knyttet til den enkelte politiker og meget tæt på de politiske beslutninger.
En ghostwriter (spøgelsesskribent) er en journalist eller skribent, der udfører skrivearbejde for en kendt person i dennes navn.
Foruden de viste uddannelser kan og så en række af de humanistiske uddannelser føre til job som journalist.
