Du arbejder med engelsk som erhvervssprog og har fag som grammatik, tekstproduktion, kulturstudier og strategisk interaktion.
Ud over sprogarbejdet beskæftiger du dig bl.a. med grafisk design, digital marketing, webkommunikation og teknologi i organisationer.
Opbygning
Uddannelsen varer 3½ år og kvalificerer dig til at varetage fremmedsproglige kommunikations- og markedsføringsopgaver i internationalt orienterede virksomheder.
Uddannelsens fællesfag har fokus på organisationer, kommunikation og metode.
Fag
På uddannelsen lærer du om:
- Engelsk som fremmedsprog samt sprogområdets kultur, nyere historie, samfundsforhold, økonomi samt erhvervs- og markedsforhold
- Organisationers kommunikation, markedsføring og mediebrug i sprogområdet samt i Danmark
- Forskellige former for skriftlig, mundtlig og visuel kommunikation samt teorier og metoder til at analysere forskellige former for kommunikation ud fra relevante sproglige, kommunikative og kulturelle perspektiver
- Webteknologier ud fra en kommunikationsfaglig vinkel
- Videnskabelige teorier og metoder til at analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver på dansk og engelsk
Titel
Uddannelsen giver adgang til titlen Professionsbachelor i ét fremmedsprog og digital markedskommunikation. Den engelske betegnelse er Bachelor of one Foreign Language and Digital Marketing Communication.