Studerende i laboratoriet
Bacheloruddannelse

Medicin og teknologi

På uddannelsen beskæftiger du dig med udvikling af metoder og teknologisk udstyr, som kan bruges til at diagnosticere og behandle sygdomme.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i medicin og teknologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen lærer du at udvikle nye metoder og teknologier, der kan forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme. Uddannelsen giver dig mulighed for at kombinere en interesse både for ingeniørfaget og for det medicinske område.

Med en bacheloruddannelse i medicin og teknologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør.

Som færdiguddannet civilingeniør kan du fx arbejde på et hospital, i en offentlig myndighed, i en udviklingsafdeling i en privat virksomhed eller inden for forskning.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen giver dig ingeniørfaglige kompetencer kombineret med en grundlæggende forståelse for lægens arbejde og medicinske problemstillinger.

Du lærer at programmere og udvikle software til at analysere fysiologiske signaler, scanninger og medicinske databaser med teknikker som machine learning og kunstig intelligens. Du lærer også at designe og bygge prototyper af laserbaserede mikroskoper og open-source sensorsystemer til måling af fysiologiske og biokemiske parametre.

Matematik og fysik

Du vil bruge matematik og fysik til at analysere og simulere bevægeapparatet og organers funktion, fx beregning af kraftpåvirkninger i led under bevægelse, transport af antibiotika til behandling af multiresistente bakterier og elektriske impulsers udbredelse i nerver.

Ud over matematik og fysik får du grundkurser i kemi, humanbiologi, sygdomslære og cellebiologi.

Materialetyper

Uddannelsen giver dig viden om forskellige materialetyper, så du kan udvælge de materialer, der egner sig bedst til fx kunstige blodkar, hjerteklapper, pacemakere og avancerede høreapparater.

Titel

Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.Eng. Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Science in Engineering (Biomedical Engineering) (BSc.Eng.).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem laboratoriearbejde, forelæsninger, holdundervisning med bl.a. diskussion og studenteroplæg samt projektarbejde i grupper.

Praktisk erfaring

Du får praktisk erfaring i kurser med særlig fokus på aktiv, problembaseret læring, herunder et praktikophold på en hospitalsklinik.

Sommerskole

Det er også muligt at deltage i en sommerskole, hvor du lærer om konstruktion og reparation af medicotekniske apparater.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt, som typisk udføres i en medicoteknisk virksomhed, på et hospital eller i en forskningsenhed på Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi C eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi C

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet og foregår i Lyngby og København.

Læs om

Uddannelsen medicin og teknologi på Danmarks Tekniske Universitet (dtu.dk) 

 

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Danmarks Tekniske Universitet  
Kgs. Lyngby (Sommerstart)7,76,6

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Efter afsluttet bacheloruddannelse er det muligt at fortsætte på følgende kandidatuddannelse:

Medicin og teknologi

Du vil også have mulighed for at søge optagelse på flere andre kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Du vil som færdiguddannet ingeniør i medicin og teknologi have jobmuligheder på hospitaler, i udviklingsafdelinger i private virksomheder, der udvikler produkter til sundhedssektoren, eller inden for forskning.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

 

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Arrangementer