På uddannelsen lærer du om det bioteknologiske område, herunder hvordan man anvender mikroorganismer og enzymer til produktion af fx medicin og fødevarer eller ved rensning af spildevand eller i bioprocesanlæg, der omdanner affald til energi.
Indhold
Du får kendskab til teorierne inden for bioteknologien og arbejder med områder som fx:
- Celle- og mikrobiologi
- Bio- og proteinkemi
- Almen, organisk og analytisk kemi
- Matematik og statistik
Desuden vil du få kendskab til tekniske fag som kemiske enhedsoperationer, praktisk regulering og instrumentering, fermentering og reaktorteknik.
Du vil også kunne vælge en række valgfag, som retter sig mod procesteknologi, produktions- og virksomhedsledelse, spildevandsrensning, molekylærbiologi, samt kvalitetssikring og -kontrol. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.
Titel
Du får titlen diplomingeniør/professionsbachelor. Den engelsksprogede titel er Bachelor of Engineering in Biotechnology.