Studerende i laboratoriet
Bacheloruddannelse

Bioteknologi (civilingeniør)

Ingeniøruddannelsen i bioteknologi rummer både biologi, kemi, procesteknologi og ingeniørvidenskab.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i bioteknologi
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i Life Science og teknologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du arbejder med løsninger på nogle af samfundets store udfordringer og lærer, hvordan man udvikler ny og bedre medicin.

Du lærer også om produktion af miljøvenlig energi, og hvordan vi arbejder på at finde en løsning på udfordringen med bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika.

Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en kandidatuddannelse til civilingeniør og specialisere dig yderligere. Som færdiguddannet har du jobmuligheder i fx bioteknologiske virksomheder og i den farmaceutiske industri.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen i bioteknologi kombinerer ingeniørvidenskab med kemi, biologi, matematik og informationsteknologi.

Du lærer fx, hvordan man kan bruge celler og mikroorganismer til at udvikle nye lægemidler og naturstoffer eller producere fødevarer på en måde, der er mere bæredygtig og klimabevidst.

Du får også indsigt i, hvordan man kan udnytte bioteknologien til bæredygtig energiproduktion, der kan afløse fossile brændstoffer som fx kul og olie.

Videnskabeligt grundlag

Ved at studere cellers egenskaber i sig selv og i forhold til omgivelserne får du et videnskabeligt grundlag for at analysere og påvirke cellernes egenskaber. Det kan fx være, hvordan man kan skræddersy mikroorganismer til at producere grønne kemikalier (dvs. miljøvenlig kemi) eller lægemidler i industriel skala.

Opbygning og indhold kan variere

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside. 

Titel

Du får titlen bachelor (BSc) i bioteknologi.

Undervisning

Undervisningen består af både laboratoriearbejde, forelæsninger, holdundervisning med bl.a. diskussion og studenteroplæg samt projektarbejde i grupper.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Aalborg Universitet

  • Matematik A med et gennemsnit på mindst 6,0

Aarhus Universitet

I kvote 1 skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen skal være på mindst 6,0, og du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i matematik A. 

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmeside.

Bacheloruddannelsen i bioteknologi foregår i:

 

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Danmarks Tekniske Universitet  
Kgs. Lyngby (Sommerstart)8,46,2
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)9,27,5
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i bioteknologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk-videnskabelige område og det naturvidenskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

Jobmuligheder

Du vil efterfølgende have jobmuligheder i farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder, i industrien eller i offentlige og private forskningsinstitutioner.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

 

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information