Uddannelsen handler bl.a. om udvikling og konstruktion samt installation af industrielle produkter og anlæg. Du lærer at inddrage samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige forhold i nye produkter.
På uddannelsen får du også viden om de forskelige led der indgår i en virksomheds produktionsprocesser, samt hvordan miljøbelastninger kan reduceres.
Fagområder
Der er undervisning inden for primært to fagområder:
- Det teknisk-naturvidenskabelige: Matematik, fysik, mekanik, dynamik og materialelære
- Det ingeniørtekniske: Design af maskiner, maskinelementer, fremstillingsteknologi, produktionsplanlægning, elektroteknik, hydraulik, måleteknik samt styringsteknik.
Derudover vil du få undervisning i bl.a. økonomi og projektledelse samt entrepreneurship og innovation.
Titel
Du får titlen diplomingeniør/professionsbachelor i maskinteknik. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering.