Studerende løser opgave sammen
Kandidatuddannelse

Engineering, Innovation and Business

På kandidatuddannelsen i Engineering, Innovation and Business udbygger du din viden og dine kompetencer inden for tre hovedtemaer: teknologi, innovation og forretningsudvikling.

Fakta

Navn:
Engineering, Innovation and Business
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

I løbet af uddannelsen får du mulighed for at specialisere dig inden for innovation af digitale produkter og processer.

Du får kompetencerne til at blive iværksætter. Du har også mulighed for at arbejde som forretningsudvikler, projektleder eller forsker.

 

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen i Engineering, Innovation and Business giver dig de grundlæggende kompetencer inden for teknologibaseret produkt- og forretningsudvikling, herunder ledelse af innovationsprocesser.

Uddannelsen fokuserer på samarbejde og problemløsning med eksterne parter, herunder virksomheder, der efterspørger nye, innovative løsninger.

Emner

Du kommer til at arbejde med emner som fx:

  • Kreativitet og ideudvikling
  • Prototypeudvikling og produktudvikling
  • Automatisering og digitalisering af processer
  • Simulering af produktionssystemer
  • Innovationsledelse og videnskabelige metoder
  • Teknologibaseret entreprenørskab og projektledelse
  • Forretningsudvikling
  • Markedsanalyser
  • Finansiering
  • Virksomhedsadministration og -ledelse
  • Udvikling af mekatroniske, mekaniske og elektroniske produkter

Under uddannelsen bygger du videre på dine ingeniørmæssige færdigheder, som indeholder teknikker og metoder til at udvikle ideer og forretningskoncepter, der er mulige at føre ud i livet. 

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering, Innovation and Business (Civil Engineering).

Undervisning

Undervisningen foregår som forelæsninger, holdundervisning, øvelsestimer, projektarbejde og arbejde i teams.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Syddansk Universitet (sdu.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Syddansk Universitet (sdu.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Engineering, Innovation and Business foregår i:

SDU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Engineering, Innovation and Business

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder som fx forretningsudvikler, projektleder, iværksætter og innovationskonsulent.

Du vil kunne arbejde med opgaver, hvor du varetager processer fra udvikling af nye ideer til planlægning, ledelse og realisering af forretningskoncepter. Uddannelsen giver dig også kompetence til at kunne starte og drive egen virksomhed.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information