På uddannelsen får du en sammenhængende viden om de problemstillinger, som byggesektoren står overfor i forbindelse med behovet for at reducere energiforbruget, implementere vedvarende energi og optimere bygningers drift.
Emner
Du lærer om bygningsfysik, beregning og modellering af bygningers energiforbrug, indeklima, tekniske installationer og vedvarende energisystemer.
På baggrund af viden om indeklima og energitransport i bygninger kombineret med viden om tekniske systemer bliver du i stand til at analysere og optimere bygningssystemer og dermed sikre en økonomisk bedre drift af bygninger.
Titel
Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år. Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.tech.