Erhvervsakademiuddannelse

Produktionsteknolog

På uddannelsen lærer du at udvikle og designe produkter til fremtidens bæredygtige produktion.

Fakta

Navn:
Produktionsteknolog
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen, adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller erhvervsuddannelse
Økonomi:
SU

Du lærer at udvikle og producere produkter på en bæredygtig måde, mens du tænker miljøvenligt i hele processen fra design til udvikling og produktion.

Du arbejder både digitalt med bl.a. 3D-modellering og med fysiske prototyper lavet med 3D-printer og lasercutter.

Som færdiguddannet kan du fx arbejde som produktionsplanlægger, teknisk designer eller konstruktør.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Du lærer at planlægge, organisere og udføre opgaver inden for produkt- og produktionsoptimering med fokus på bæredygtighed.

Fagområder

Uddannelsen indeholder en række obligatoriske fagområder:

  • Produktudvikling: Du lærer at planlægge kreative udviklingsprocesser i forbindelse med produkter og produktion
  • Konstruktion: Du får viden om materialer, konstruktion og fremstillingsmetoder. Den viden bruger du til at optimere produkter og processer, så de tager hensyn til miljøet. Du lærer også at udvikle, opbygge og dimensionere maskiner og produktionsanlæg 
  • Produktionsoptimering: Du lærer at planlægge fremstillingen af produkter. Du får viden om opbygning, drift og optimering af produktionen, så virksomhedens ressourcer bruges bedst muligt

Du har også mulighed for valgfag inden for fx konstruktion, produktionsoptimering, teknisk salg offshore eller design. 

Titel

Uddannelsen giver titlen produktionsteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Production Technology.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, virksomhedsbesøg samt projekt- og gruppearbejde.

Praktik

Du skal i praktik under uddannelsen. Praktikken foregår i en industri- eller produktionsvirksomhed.

Eksamen

Uddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt, som du laver i samarbejde med en virksomhed.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.
Alle nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Specifikke adgangskrav

Der gælder følgende specifikke adgangskrav for ansøgere med:

  • Gymnasial eksamen: Matematik C
  • Relevant erhvervsuddannelse: Ingen specifikke adgangskrav
  • Anden erhvervsuddannelse: Matematik C og engelsk C
  • Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne: Ingen specifikke adgangskrav

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Tidligere erhvervsuddannelser (eud)

Uddannelserne mekaniker, metalsmed, skibstekniker, snedker, vindmølletekniker og vvs-uddannelsen giver også adgang til uddannelsen.

Læs mere

Generelt om de forskellige typer adgangskrav:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1ingsfrist: 5. juli inden kl. 12.00

  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Studiestart

Uddannelsen begynder i august/september. Hvis der er mulighed for at blive optaget om vinteren, vil der som regel være studiestart i januar/februar. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i Esbjerg, Herning, Horsens, Kolding, København, Odense, Randers, Slagelse, Sønderborg, Aalborg og Aarhus.

Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider:

På nogle uddannelsessteder er der mulighed for at tage dele af uddannelsen i en anden by:

  • Zealand - Sjællands Erhvervsakademi udbyder uddannelsen med mulighed for at tage dele af den i Nykøbing F
  • Professionshøjskolen UCN udbyder uddannelsen med mulighed for at tage den i Thisted

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Professionshøjskolen VIA University College  
Horsens (Sommerstart)AO 
Erhvervsakademi Dania  
Randers SØ (Sommerstart)AO 
Professionshøjskolen University College Nordjylland  
Aalborg SV (Sommerstart)AO 
Aalborg SV (Vinterstart)IO 
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole  
Odense C (Sommerstart)AO 
Erhvervsakademi SydVest  
Esbjerg (Sommerstart)AO 
Sønderborg (Sommerstart)AO 
Erhvervsakademi MidtVest  
Herning (Sommerstart)AO 
Københavns Erhvervsakademi (KEA)  
København N (Sommerstart)AO 
Zealand Sjællands Erhvervsakademi  
Slagelse (Sommerstart)AO 
IBA Erhvervsakademi Kolding  
Kolding (Sommerstart)AO 
Erhvervsakademi Aarhus  
Aarhus C (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

IO: Ikke oprettet

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet kan du bl.a. arbejde med planlægning, konstruktion, produktudvikling og kvalitets- og lagerstyring. 

Typiske jobtitler: 

  • Produktionsplanlægger
  • Teknisk designer
  • Konstruktør 
  • Indkøbsansvarlig
  • Driftsleder
  • Teknisk indkøber/sælger
  • Produktionsteknisk assistent (PTA)
  • Produktchef
  • Design- og produktudvikler
  • Kvalitetskoordinator

Mere uddannelse

Du kan bl.a. videreuddanne dig med en af følgende uddannelser:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Se mulige videregående uddannelser efter en ungdomsuddannelse.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.

Brug Retningsviseren, når du skal vælge studieretning eller fagpakke. Værktøjet viser mulige...