Professionsbacheloruddannelse

Radiograf

På uddannelsen til radiograf lærer du at foretage røntgenundersøgelser, udføre scanninger og foretage behandlinger af patienter.

Fakta

Navn:
Radiograf
Varighed:
3½ år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller gymnasiale enkeltfag + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får en række fag, der giver dig den nødvendige teoretiske baggrund for at kunne udføre den praktiske del af jobbet.

Du lærer både at håndtere kompliceret teknisk udstyr og have en god patientkontakt.

Radiografer får typisk job på sygehuse og klinikker med billeddiagnostiske og nuklearmedicinske afdelinger eller på stråleterapiafdelinger.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Mange sygdomme kræver en undersøgelse af de indre organer - det kan gælde alt fra brækkede knogler til kræftsygdomme. For at lægerne kan fastslå den endelige diagnose, kan det være nødvendigt at røntgenfotografere, og her kommer radiografen ind.

På uddannelsen lærer du at betjene ultralydsscannere, CT-scannere og MR-scannere mv., og du lærer at have med syge mennesker at gøre.

Opbygning

Radiografuddannelsen varer 3½ år. Undervisningen veksler mellem teoretisk undervisning og praktik. Uddannelsen består af en fællesdel og en studieretning, hvor du specialiserer dig.

Fællesdel

Fællesdelen varer de første fire semestre. Den består af fire temaer, hvor det overordnede indhold er ens på alle uddannelsessteder:

  • Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb 
  • Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi 
  • Viden om radiografi i patientforløb 
  • Færdigheder og kompetencer i radiografi 

Studieretninger

På 5. og 6. semester vælger du studieretning. Uddannelsesstederne udbyder forskellige studieretninger:

  • Nuklearmedicinsk billeddiagnostik: udbydes i Købehavn, Odense og Næstved
  • Radiologisk billeddiagnostik: udbydes i Aalborg, København, Odense og Næstved 
  • Stråleterapi: udbydes i Aalborg, København, Odense og Næstved

Titel

Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i radiografi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Radiography.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og afprøvning i praksis.

Du modtager undervisning i en række fag, der giver dig den nødvendige teoretiske baggrund for at kunne udføre den praktiske del af jobbet.

Praktik

Du er i praktik på en billeddiagnostisk afdeling på et eller flere hospitaler eller klinikker som en del af uddannelsen. Dit praktiksted afhænger af, hvor du tager uddannelsen.

  • Aalborg: praktik på hospitaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
  • København: praktik på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
  • Næstved: praktik på hospitaler i Region Sjælland.
  • Odense: praktik på hospitaler i Region Syddanmark.

Eksamen

De teoretiske og praktiske moduler bliver bedømt ved interne eller eksterne prøver. Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.
Alle nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

  • En gymnasial eksamen
  • Relevant erhvervsuddannelse: Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2, hvis tidligere trindelt social- og sundhedsuddannelse)
  • Anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag

Specifikke adgangskrav

Der gælder følgende specifikke adgangskrav for ansøgere med:

  • Gymnasial eksamen: dansk A
  • Relevant erhvervsuddannelse: Dansk C og engelsk D samt to af følgende fag: bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller matematik B
  • Anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag: Dansk A og engelsk C samt to af de følgende fag: Bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller matematik B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Læs mere

Generelt om de forskellige typer adgangskrav:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Studiestart

Uddannelsen begynder i august/september. Hvis der er mulighed for at blive optaget om vinteren, vil der som regel være studiestart i januar/februar. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedernes hjemmesider. Uddannelsen foregår i Aalborg, København, Næstved og Odense.

Uddannelsen til radiograf foregår i:

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Professionshøjskole  
København N (Sommerstart)7,96,9
København N (Vinterstart)6,63,3
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole  
Odense M (Sommerstart)8,14,9
Odense M (Vinterstart)5,6AO
Professionshøjskolen University College Nordjylland  
Aalborg Øst (Sommerstart)8,24,8
Aalborg Øst (Vinterstart)AO
Professionshøjskolen Absalon  
Næstved (Sommerstart)6,2AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere i artiklen:
SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Radiografer er beskæftiget på sygehuse og klinikker med billeddiagnostiske afdelinger, nuklearmedicinske afdelinger og stråleterapiafdelinger. De kan også arbejde som konsulenter i private firmaer.

Efter nogle års erfaring kan jobbet give mulighed for ledende stillinger inde for hospitalsvæsenet eller som underviser på radiografskolerne.

Læs mere om arbejdsområder i jobartiklen:

Radiograf (job)

Mere uddannelse

Med en professionsbacheloruddannelse som radiograf har du mulighed for at videreuddanne dig med en kandidatuddannelse, fx:

Du har også mulighed for efter- og videreuddannelse, både på diplom- og masterniveau:

Love og regler

Kvalifikationsniveauer

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 1

Kirsten Brewster ville bare gerne arbejde med mennesker.

Se mulige videregående uddannelser efter en ungdomsuddannelse.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Både teoretisk og praktisk undervisning.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.