industriel designer arbejder
Kandidatuddannelse

Industrial Design

Kandidatuddannelsen i industrielt design giver dig kompetencer til at indgå i en designproces fra ide til færdigt produkt.

Fakta

Navn:
Industrial Design
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i industrielt design
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Uddannelsen giver dig viden og forståelse for produktdesign, og du arbejder med strategiske og forretningsmæssige udfordringer, hvor en designtilgang i produktudvikling kan give værdi for virksomheder og organisationer.

Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder i virksomheder inden for mange forskellige brancher, der har relation til produktudvikling, fysiske og digitale produkter. Du vil også kunne starte egen virksomhed.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen i industrielt design arbejder du med konceptdesign, konstruktion og produktudvikling.

Du lærer om avancerede designudviklingsprocesser og får viden om designbaseret innovation, produktudvikling og formgivning. Alt sammen med udgangspunkt i relevante problemstillinger og strategiske eller forretningsmæssige udfordringer for virksomheder.

Emner

Undervisningen omfatter emner som bl.a.:

  • Produktion og økonomi
  • Teknologi og form
  • Avanceret integreret design

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Industrial Design).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem individuelle kursusopgaver, holdundervisning og projektarbejde.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Praktik

Der er mulighed for praktikophold i Danmark eller i udlandet.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Aalborg Universitet (aau.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aalborg Universitet (aau.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Industrial Design foregår i:

Aalborg: Aalborg Universitet (aau.dk)

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder i virksomheder inden for forskellige brancher i relation til fx oplevelsesdesign og servicedesign.

Du vil også kunne starte egen virksomhed.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information