Beskrivelse
Tag familie og venner med til en dag fyldt med inspiration til en videregående uddannelse og personlig vejledning om alt lige fra adgangskrav til SU.
Dagen byder også på rundture og chancen for at vinde fede præmier. Du kan blandt andet deltage i lodtrækningen om en iPad, som kan blive din perfekte studiepartner. I EASV’s fredagsbar, The Basement, har du mulighed for at vinde gavekort til Esbjerg Citys mange specialbutikker, EASV-trøjer, rygsække og andet studiegrej, alt imens du nyder en gratis sodavand.
Hvis du er til god mad, så kig forbi Esbjerg Streetfood-standen, hvor du kan deltage i konkurrencen om et gavekort. Vil du høre mere om de mange gratis arrangementer for studerende i Esbjerg, kan du tage en snak med E.1., som står klar til at fortælle om alt det spændende, du kan blive en del af. Drømmer du om at sikre dig en studiebolig, kan du blive skrevet op hos Ungdomsbo, så du er et skridt tættere på en nem start på studielivet.
Du kan også tage en pause med en lækker kop kaffe, varm kakao eller noget andet fra den hyggelige kaffevogn, mens du smager på de små, lækre kager fra vores populære kantine. Er du nysgerrig på teknologi, så besøg ’The Lab’, hvor en guide demonstrerer de mange seje maskiner – lige fra 3D-print til broderi. Du kan også tage et kig indenfor i vores podcast- og TV-studie og få et indblik i de kreative muligheder, du kan udforske som studerende.