Uddannelsen kvalificerer dig til selvstændigt at indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejder i mode- og livsstilsbranchen, og du vil kunne udføre opgaver, som omfatter både designmæssige og forretningsmæssige problemstillinger.
Uddannelsen er en overbygningsuddannelse, der varer 1½ år. Den består af en fællesdel, en specialedel (studieretning) samt valgfag og praktikperiode.
Fællesdel
På fællesdelen får du blandt andet undervisning i fag inden for områderne design, teknologi og business, samt metode og vidensteori – med udgangspunkt i bæredygtighed.
Specialisering
På uddannelsens specialiseringsdel arbejder du med det speciale, du er optaget på. Der er forskel på, hvilke specialer, de enkelte uddannelsessteder udbyder, under studieretningerne:
- Design
- Konstruktion
- Kommunikation og trend
- Konceptdesign
- Business
- Marketing
- Entreprenørskab
Udbuddet af studieretninger, herunder specialer, kan variere. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.
Titel
Efter endt uddannelse har du ret til titlen Professionsbachelor i Design og Business. Den engelske betegnelse er Bachelor of Design and Business.