Erhvervsakademiuddannelse

Byggekoordinator

På uddannelsen er der fokus på entrepriseledelse, bæredygtige byggeprocesser, planlægning og procesoptimering.

Fakta

Navn:
Byggekoordinator AK
Andre betegnelser:
Byggeri og business
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse
Økonomi:
SU

Uddannelsen til byggekoordinator giver dig viden om byggeri, entrepriseledelse, planlægning og procesoptimering. Du lærer at analysere og vurdere byggesagsforløb i aktuelle byggerier og at sikre sammenhæng og kommunikation mellem byggesagens involverede parter. 

Som færdiguddannet byggekoordinator vil du typisk kunne få job i bygge- og anlægsvirksomheder samt større håndværksvirksomheder.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen til byggekoordinator er både teoretisk og praktisk orienteret. Du lærer bl.a. at forstå et udbudsmateriale, og du kan assistere ledelsen i forbindelse med større opgaver eller selvstændigt varetage ledende opgaver på mindre entrepriser.

Emner

På uddannelsen er der en række obligatoriske emner:

  • Kommunikation - bl.a. information til byggesagens forskellige faggrupper
  • Byggejura - herunder udbudsmateriale
  • Virksomhedsdrift
  • Planlægning og processer
  • Management, som omfatter budgettering, årsregnskab, prioritering af tid og praktisk forhandling
  • Ressourcestyring/fagtilsyn, som omfatter planlægning af en fagentreprise

De øvrige emner er forskellige fra skole til skole. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Titel

Du får titlen byggekoordinator AK.

Undervisning

Undervisningen foregår som holdundervisning i faglige emner og temaer og indeholder selvstændige opgaveløsninger og projektarbejde. Der vil i projektarbejdet være et tæt samarbejde med erhvervslivet.

Praktik

I løbet af uddannelsen er der en praktikperiode, hvor du er tilknyttet en privat eller offentlig virksomhed. Det er muligt at gennemføre praktikforløbet i udlandet, og du kan vælge at følge undervisningen på 3. semester i udlandet.

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med et eksamensprojekt, hvor du skal demonstrere dine evner til at sammenkæde teori og virkelighed i tæt samarbejde med erhvervslivet. 

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Specifikke adgangskrav

Der gælder følgende specifikke adgangskrav for ansøgere med:

  • Gymnasial eksamen: Ingen specifikke adgangskrav
  • Relevant erhvervsuddannelse: Ingen specifikke adgangskrav
  • Anden erhvervsuddannelse: Ingen specifikke adgangskrav

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Tidligere erhvervsuddannelser (eud)

Snedker (med specialer) giver også adgang til uddannelsen.

Læs mere

Generelt om de forskellige typer adgangskrav:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Studiestart

Uddannelsen begynder i august/september. Hvis der er mulighed for at blive optaget om vinteren, vil der som regel være studiestart i januar/februar. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Uddannelsen til byggekoordinator foregår i: 

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Erhvervsakademi SydVest  
Sønderborg (Sommerstart)IO
Københavns Erhvervsakademi (KEA)  
København N (Sommerstart)3,1AO
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole  
Odense C (Sommerstart)AO
Erhvervsakademi MidtVest  
Herning (Sommerstart)AO

IO: Ikke oprettet

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere i artiklen:
SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som uddannet byggekoordinator vil du typisk kunne finde arbejde i bygge- og anlægsvirksomheder samt større håndværksvirksomheder.

Du kan blandt andet arbejde som byggekoordinator, entrepriseleder, projekt- og byggelederassistent og teamleder.

Du kan også blive selvstændig i egen virksomhed. 

Mere uddannelse

Du kan videreuddanne dig til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. 

Læs mere her

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveau for videregående uddannelser

Uddannelser der ligner

Mulige job

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Jeanette Lindhardt er 44 år og uddannet teknisk assistent. Hun er ansat i et entreprenørfirma i...

Se mulige videregående uddannelser efter en ungdomsuddannelse.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Erhvervsakademiuddannelser er 2-årige videregående uddannelser.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.