Klinisk tandteknikker
Professionsbacheloruddannelse

Klinisk tandtekniker

På uddannelsen i klinisk tandteknik lærer du at designe og fremstille aftagelige tandproteser til mennesker, som har mistet flere eller alle tænder.

Fakta

Navn:
Klinisk tandtekniker
Varighed:
3,5 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse med specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen til klinisk tandtekniker er en sundhedsfaglig og teknisk uddannelse. 

Du har fag som anatomi, sygdomslære og patientbehandling. Du lærer også at lave scanninger og 3D-print. 

Både under uddannelsen og som færdiguddannet arbejder du tæt sammen med tandlæger og tandplejere.

Som færdiguddannet kan du finde arbejde hos en klinisk tandtekniker eller en tandlæge eller blive selvstændig.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen til klinisk tandtekniker varer 3½ år.

Praktiske fag

En stor del af uddannelsen består af praktisk arbejde. 

På laboratoriet træner du de grundlæggende faser i at fremstille aftagelige proteser. I starten af uddannelsen behandler du patienter på universitetsklinikkerne sammen med en medstuderende og underviserne, som er både tandlæger og kliniske tandteknikere. 

Du starter med enkle protesebehandlinger og går videre med mere komplekse behandlinger senere på uddannelsen.

Du kommer også i praktik hos kliniske tandteknikere og i offentlig tandpleje.

Teoretiske fag

Uddannelsen er sammensat af naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige, tekniske og kliniske fag.

  • Naturvidenskabelige fag: Du lærer om anatomi, mikrobiologi, ernæring, cariologi og parodontologi og senere sygdomslære og generel medicin. 
  • Faget protetik: Du får den teoretiske baggrund for at fremstille proteser og baggrundsviden om patienterne, som primært er mennesker, der mangler mange eller alle tænder.
  • Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag: Du lærer, hvad der kendetegner patientgruppen i forhold til sundhed, sygdom og tandplejebehov og om kommunikation med patienter og pårørende.
  • Tekniske fag: Materialelære samt design og fremstilling af tandproteser ved hjælp af aftryk og med digitale teknikker (bl.a. scanning og 3D-print).

I uddannelsen indgår også forløb i klinikdrift, entreprenørskab og innovation.

Titel

Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i klinisk tandteknik. Den engelske titel er Bachelor in Clinical Dental Technology.

Undervisning

Undervisningen på uddannelsens kurser skifter mellem undervisning på klinikken, praktiske øvelser, forelæsninger, holdundervisning samt hjemme- og gruppearbejde.

Praktik

Mere end en tredjedel af studiet består af praktik. Hovedparten af praktikken finder sted på universitetets egne klinikker.

Ca. en fjerdedel af praktikken er fordelt over hele landet i klinisk tandteknikerpraksis eller på private og kommunale tandklinikker, hvor der er ansat kliniske tandteknikere. 

Eksamen

Eksamensformerne varierer i løbet af uddannelsen og kan være både mundtlige og skriftlige. Det kan være digitale test, portfolioopgaver, fremlæggelse af cases, skriftlige opgaver mv.

Studiet afsluttes med en større skriftlig bacheloropgave.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

  • En gymnasial eksamen
  • Relevant erhvervsuddannelse: Tandtekniker med profil tandtekniker i aftagelig protetik (trin 1) eller speciale tandtekniker i aftagelig protetik (trin 2), tandklinikassistent, social- og sundhedsassistent, hospitalsteknisk assistent, ortopædist, finmekaniker, guld- og sølvsmed

Specifikke adgangskrav

Der gælder følgende specifikke adgangskrav for ansøgere med:

  • Gymnasial eksamen: Ingen specifikke adgangskrav
  • Relevant erhvervsuddannelse: Dansk C, engelsk C og enten kemi C, fysik C, matematik C, biologi C, bioteknologi C, teknologi C eller naturfag C

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Aarhus Universitet

Hvis du søger i kvote 2, skal du have mindst 7,0 i gennemsnit i dansk C og mindst 7,0 i gennemsnit i engelsk C.

Læs mere

Generelt om de forskellige typer adgangskrav:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Studiestart

Uddannelsen begynder i august/september. Læs mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Uddannelsen til klinisk tandtekniker foregår i:

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)8,68,0

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere i artiklen:
SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet kan du blive ansat som assistent hos en autoriseret klinisk tandtekniker, en privatpraktiserende tandlæge eller i en kommunal tandpleje. 

Autorisation

Efter et års arbejde kan du ansøge Sundhedsstyrelsen om autorisation til at drive din egen klinik eller indgå i et klinikfællesskab.

Mere uddannelse

Du kan også vælge at videreuddanne dig med en kandidatuddannelse eller en diplom- eller masteruddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. 

Du kan læse mere om nogle af mulighederne her:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information