Du lærer at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer i offentlige og private virksomheder, såvel nationalt som internationalt.
Uddannelsen er en overbygningsuddannelse på laborantuddannelsen og på uddannelsen til procesteknolog, herunder fødevareteknolog, ernæringsteknolog og mejeriteknolog.
Fagområder
Uddannelsen har fælles fagområder inden for:
- Naturvidenskab
- Kvalitetssikring og forsøgsplanlægning
- Kommunikation og Virksomhedsforhold
Specialer
Du skal vælge mellem to specialeretninger:
- Laboratorieteknologi: Du får undervisning i bioteknologi, hvor du lærer om cellebiologi, bioproduktion og analyse af biomolekyler, samt kemiteknologi, hvor du lærer om organisk kemi og kemisk analyseteknik
- Fødevareteknologi: Du får undervisning i fødevarekvalitet og sikkerhed, hvor du lærer om fødevaremikrobiologi, fødevarelovgivning, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet, samt fødevareteknologi og innovation, hvor du lærer om fødevareteknologi, produktudvikling og innovation
Titel
Uddannelsen giver adgang til titlen Professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi. Den engelske titel er Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology and Food Technology.