Uddannelsen kombinerer en erhvervsøkonomisk forståelse med viden om og færdigheder i projektledelse.
Erhvervsøkonomi og projektledelse er ikke en uddannelse i generel ledelse, men en uddannelse med et solidt erhvervsøkonomisk fundament samt en bred forståelse for styring og ledelse af projekter.
Økonomiske fag
Du får viden om virksomheders økonomi, og hvordan organisationer hænger sammen.
Gennem forskellige erhvervsøkonomiske discipliner som fx økonomistyring, afsætning og finansiering lærer du bl.a. at finansiere virksomheders aktiviteter og at opstille den økonomiske ramme for et projekt.
Projekter og projektledelse
Du får viden om forskellige former for projekter, projekters forskellige faser samt nogle grundlæggende projektledelsesredskaber og metoder.
Lige så vigtigt lærer du om ledelse af projekter, dynamikkerne i projektteams og et projekts organisering.
Du får en bred forståelse for projekters sammenhæng med den virksomhed, de foregår i, og ikke mindst også deres sammenhæng i det omgivende samfund - også internationalt.
Titel
Du får titlen bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi og projektledelse.