Mellemøsten omfatter en række lande i Nordafrika og Vestasien, heriblandt landene på Den Arabiske Halvø, Israel, Tyrkiet og Irak. Området er et politisk brændpunkt, men også en region med en rig kultur, der går langt tilbage.
Det er denne kulturhistorie, der er grundlaget for uddannelsen, hvor du med udgangspunkt i sproget lærer at analysere Mellemøstens kultur, samfundsforhold og historie på et videnskabeligt grundlag.
Områder
Du får bl.a. undervisning i:
- Sprogfaget, herunder bl.a. grammatik og oversættelse
- Kommunikativt sprog
- Kulturel produktion med oversættelse
- Religion og kultur i Mellemøsten
- Samfundsdebat i Mellemøsten med kommunikativt sprog
- Videnskabsteori
Titel
Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BA.