kandidatuddannelse i Kinastudier
Bacheloruddannelse

Kinastudier

På uddannelsen i kinastudier lærer du at kommunikere på standardkinesisk og at arbejde med forskellige aspekter af Kinas historiske og moderne udvikling.

Fakta

Navn:
Kinastudier
Andre betegnelser:
Asienstudier (kinastudier)
Varighed:
3-4 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen er sprogbaseret, og du lærer at tale, læse og skrive standardkinesisk (mandarin). Men du får også viden om Kinas historie, samfundsforhold, politik og kultur og om teorier og metoder til at analysere aspekter af Kinas udvikling.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Du vil fx kunne få job inden for undervisning, turisme og kulturformidling. Du kan også komme til at arbejde med kommunikation og HR i virksomheder, der har relationer til Kina.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen i Kinastudier giver dig et solidt sprogligt fundament i moderne standardkinesisk samt et bredt kendskab til mange aspekter af det kinesiske samfund i fortid og nutid. Der kan desuden være mulighed for at vælge kurser i klassisk kinesisk.

Du lærer at kommunikere skriftligt og mundtligt på moderne standardkinesisk (mandarin) og vil derigennem få viden om Kina. Sprogundervisningen har både en teoretisk og en praktisk dimension.

Teori om sprog og kultur

Den teoretiske del består af grammatik, tegnlære (kinesiske skrifttegn), sproglig analyse, interkulturel kommunikationsforståelse og sproghistorie.

Kinesisk sprog i praksis

I praksis lærer du at tale og skrive kinesisk gennem øvelser i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed og ved, at en del af undervisningen foregår på kinesisk.

Kina i en globaliseret verden

På uddannelsen lærer du også at bruge relevante humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier og metoder til at analysere både det historiske Kina og den udvikling, der har fundet sted i Kina de seneste årtier. Det gælder både Kinas aktuelle økonomiske, politiske og kulturelle udvikling og Kinas betydning i en globaliseret verden.

Opbygning og indhold kan variere

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Du får titlen bachelor (BA) i kinastudier.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, lærerstyret undervisning, gruppearbejde og mere selvstændigt projektarbejde.

Bemærk, at kinesisk er et svært sprog at lære at læse og tale. Det kræver derfor en stor arbejdsindsats.

Propædeutik

Uddannelsen kan indledes med 1 års sprogundervisning (propædeutik).

Læs mere i UG-artiklen:

Propædeutisk undervisning

Udlandsophold

Undervisningen på 3. eller 4. semester foregår på et samarbejdsuniversitet i enten Bejing eller Hangzhou. Her får du mulighed for intensivt at øve og udvikle dine sproglige færdigheder.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav 

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Kinesisk A (se dog note nedenfor)
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Undtagelse for kinesisk A

Hvis du ikke har bestået kinesisk A med mindst 10,0 i gennemsnit, skal du følge propædeutisk undervisning (sprogundervisning) på uddannelsen. Det er derfor ikke en forudsætning, at du har haft sprogfaget, før du starter på kinastudier. 

Læs mere i artiklen:

Propædeutisk undervisning

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Kinesisk A med mindst 10,0 i gennemsnit. Hvis du ikke har mindst 10,0 i gennemsnit, skal du følge propædeutisk undervisning (sprogundervisning)
  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Aarhus Universitet

Karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen skal være på mindst 6,0 i kvote 1.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København og Aarhus.

Læs om

KU og AU udbyder også en kandidatuddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Asienstudier

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)AO
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i kinastudier kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

På kandidatuddannelsen i globale områdestudier er kinastudier en specifik linje, der giver undervisningskompetence i faget.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Jobmulighederne findes inden for den offentlige sektor i form af undervisning og forskning eller i den private sektor i danske eller kinesiske virksomheder, herunder i rejse- eller konsulentbranchen.

Pædagogikum

Kinesisk er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du siden søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelser der ligner

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information