Kurser for lærere m.fl.
Andre uddannelser

Kurser, lærere m.fl.

Disse kurser omhandler en lang række undervisnings- og skolerelaterede emner. Du kan fx finde kurser inden for almen pædagogik, specialpædagogik, didaktik og metode i skolens fag samt ledelse og skoleudvikling.

Fakta

Navn:
Kurser, lærere m.fl.
Varighed:
1-4 uger
Adgangskrav:
Uddannelse som lærer, pædagog m.fl.
Økonomi:
Der opkræves deltagerbetaling

Kurserne henvender sig til lærere, pædagoger og andre som arbejder med undervisning og pædagogik.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Professionshøjskolerne tilbyder kurser til lærere og andre med interesse for undervisning, pædagogik og skoleforhold.

Du har fx mulighed for at finde kurser indenfor følgende områder:

  • Dansk og drama
  • Fremmedsprog
  • Historie, samfundsfag og religion
  • It, medier og skolebibliotek
  • Matematik
  • Naturfag
  • Praktisk-musiske fag
  • Pædagogiske fag
  • Undervisning af tosprogede børn, unge og voksne
  • Tværfaglige kurser og øvrige kurser

Desuden kan institutionerne udbyde kurser, som henvender sig til en bredere eller anden målgruppe. Disse kurser finder du i kursusoversigten under "Tværfaglige kurser og øvrige kurser".

Undervisningen kan fx foregå som holdundervisning, forelæsninger, emne- og projektarbejde, erfaringsindsamling og -udveksling.

Kurserne kan udbydes af professionshøjskoler landet over. De udbydes normalt en gang om året med ansøgningsfrist i løbet af foråret, men der kan også udbydes kurser løbende.

Få mere information om de aktuelt udbudte kurser i kursusoversigten.

Eksamen

Nogle kurser afsluttes med en prøve eller eksamen. Få mere information om det enkelte kursus på skolens hjemmeside.

Værd at vide

Du har også mulighed for at tage en diplomuddannelse, hvis du har en relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring. Der findes en række diplomuddannelser inden for det pædagogiske fagområde, fx diplomuddannelser inden for det pædagogiske område med mange forskellige retninger.

Vær opmærksom på, at du også kan tage enkeltmoduler fra den pædagogiske diplomuddannelse.

Desuden er der mulighed for at tage linjefag fra læreruddannelsen som enkeltfag under tompladsordningen.

Varighed

Kurserne varer typisk mellem 1 og 4 uger på deltid. Men der kan også udbydes kurser af kortere og længere varighed.

Få mere information om varighed på skolernes kursusopslag under Vis hold på den enkelte kursusbeskrivelse.

Optagelse og adgang

For at blive optaget skal du have en videregående uddannelse. Kurserne henvender sig til lærere, pædagoger og andre, som arbejder med undervisning og pædagogik.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du evt. optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet.

Økonomi

Der opkræves deltagerbetaling for undervisningen.

Få mere information om pris på skolernes kursusopslag under Vis hold på den enkelte kursusbeskrivelse.

Kurser kan udbydes som fagspecifikke kurser i henhold til lov om åben uddannelse.

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.