Kurser for lærere m.fl.
Andre uddannelser

Undervisning af tosprogede børn, unge og voksne

Her finder du kurser, der handler om undervisning af tosprogede børn og voksne.

Fakta

Navn:
Undervisning af tosprogede børn, unge og voksne
Varighed:
1-4 uger
Adgangskrav:
Uddannelse som lærer, pædagog m.fl
Økonomi:
Der opkræves deltagerbetaling

Kurserne kan fx dreje sig om sprogtilegnelse og sprogudvikling. De kan også handle om interkulturalitet og om faget dansk som andetsprog som dimension i skolens fag.

Kurserne henvender sig til lærere, pædagoger og andre som arbejder med undervisning og pædagogik.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Professionshøjskolerne tilbyder kurser til lærere, pædagoger og andre med interesse for undervisning, pædagogik og skoleforhold.

Her kan du finde kurser inden for undervisning af og pædagogisk arbejde med tosprogede børn samt undervisning af voksne i dansk som andetsprog.

Det kan fx være kurser, der handler om:

  • Sprogpædagogiske emner
  • Interkulturalitet og kulturforståelse
  • Dansk som andetsprog som dimension i skolen og i skolens fag
  • Pædagogisk arbejde med tosprogede børn i SFO mv.

Undervisningen kan fx foregå som holdundervisning, forelæsninger, emne- og projektarbejde, erfaringsindsamling og -udveksling.

Kurserne kan udbydes af professionshøjskoler landet over. De udbydes normalt en gang om året med ansøgningsfrist i løbet af foråret, men der kan også udbydes kurser løbende.

Få mere information om de aktuelt udbudte kurser på skolernes kursusopslag under Vis hold..

Eksamen

Nogle kurser afsluttes med en prøve eller eksamen. Få mere information om det enkelte kursus på skolens hjemmeside.

Værd at vide

Du har også mulighed for at tage en diplomuddannelse, hvis du har en relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring. Der findes en række diplomuddannelser inden for det pædagogiske fagområde, fx diplomuddannelser inden for det pædagogiske område med mange forskellige retninger.

Vær opmærksom på, at du også kan tage enkeltmoduler fra den pædagogiske diplomuddannelse.

Desuden er der mulighed for at tage linjefag fra læreruddannelsen som enkeltfag under tompladsordningen.

Varighed

Kurserne varer typisk mellem 1 og 4 uger på deltid. Men der kan også udbydes kurser af kortere og længere varighed.

Få mere information om varighed på skolernes kursusopslag under Alle aktuelle hold.

Optagelse og adgang

For at blive optaget skal du have en videregående uddannelse. Kurserne henvender sig til lærere, pædagoger og andre som arbejder med undervisning og pædagogik.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du evt. optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet.

Økonomi

Der opkræves deltagerbetaling for undervisningen.

Få mere information om pris på skolernes kursusopslag under Vis hold.

Kurser kan udbydes som fagspecifikke kurser i henhold til lov om åben uddannelse.

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.