Professionshøjskolerne tilbyder kurser til lærere og andre med interesse for undervisning, pædagogik og skoleforhold.
I kategorien Naturfag kan du finde kurser inden for følgende fagområder:
- Biologi
- Fysik
- Kemi
- Geografi
- Natur/teknik
- Sexualundervisning
- Sundhedspædagogik
- Udeskole
Kurserne giver relevant faglig viden samt kompetencer til at undervise i fagene.
De kan behandle faglige, fagligt-pædagogiske og tværfaglige emner med relevans for undervisning inden for det naturfaglige område.
Det kan fx være fagenes pædagogik og didaktik, undervisningsmetoder og –materialer eller brugen af it og teknisk udstyr i undervisningen.
Det kan også være fagenes centrale temaer, introduktion til ny viden eller til nye metoder i undervisningen. Kurserne kan også fokusere på emner som undervisningsdifferentiering, læringsmål, evaluering inden for fagene mv.
Undervisningen kan fx foregå som holdundervisning, forelæsninger, emne- og projektarbejde, erfaringsindsamling og –udveksling. Den kan bestå af såvel praktiske øvelser som teori.
Kurserne kan udbydes af professionshøjskoler landet over. De udbydes normalt en gang om året med ansøgningsfrist i løbet af foråret, men kan også udbydes løbende.
Få mere information om de aktuelt udbudte kurser på skolernes kursusopslag under Vis hold.
Eksamen
Nogle kurser afsluttes med en prøve eller eksamen. Få mere information om det enkelte kursus på skolens hjemmeside.
Værd at vide
Du har også mulighed for at tage en diplomuddannelse, hvis du har en relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring. Der findes en række diplomuddannelser inden for det pædagogiske fagområde, fx diplomuddannelser inden for det pædagogiske område med mange forskellige retninger.
Vær opmærksom på, at du også kan tage enkeltmoduler fra den pædagogiske diplomuddannelse.
Desuden er der mulighed for at tage linjefag fra læreruddannelsen som enkeltfag under tompladsordningen.