konference
Job

Event- og udstillingsmedarbejder

En event- og udstillingsmedarbejder arbejder som projektleder med organisering og styring af arrangementer som fx erhvervs- og brancheudstillinger, kongresser, messer, konferencer eller fester.

Fakta

Arbejdssteder:
Eventbureauer samt marketingafdelinger i store virksomheder
Stillingsbetegnelser:
Eventmager, eventrådgiver, projektleder, projektassistent, mercer, merchandiser

Arrangementerne afvikles med eller uden ledelse og formidling af personale til at drive de faciliteter, hvor begivenhederne finder sted. En event- og udstillingsmedarbejder løser mange forskellige opgaver inden for det brede område forretningsservice.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

eventmanager
Eventmanageren er en projektleder med mange bolde i luften og samarbejde til mange sider.

Arbejdet med etablering og gennemførelse af events på messer og udstillinger lægger sig tæt op ad markedsføring, reklame og salg og udføres som regel som projektopgaver i forbindelse med konkrete arrangementer eller som del af såkaldt merchandising for fremstillingsvirksomheder og deres produkter.

Event- og udstillingsmedarbejderen har det totale ansvar for projektet som et bindeled mellem eventbureauet og kunden i alle projektets faser: planlægning, udvikling, gennemførelse, afvikling og evaluering af alle projektets aktiviteter.

Eventbureauet afdækker kundens behov og ideer for at kortlægge, hvilken type arrangement der bedst kan sikre, at kunden opnår sit mål. Opgaven kan typisk være at informere, pleje kundeforhold eller præsentere et nyt produkt. Eventmageren laver en analyse af markedet, konkurrenterne og målgruppen.

Er der tale om en udstilling eller en messestand, kobler bureauet en arkitekt på opgaven. Arkitekten styrer en analyse- og udviklingsproces, der skal konkretisere, hvordan kundens budskaber bedst formidles gennem udstillingens design.

Selve udformningen, etableringen og gennemførelse af projektet varetages af en projektleder. Projektlederen (eventmageren) sørger for, at budgettet og alle regler på messen bliver overholdt og at messestanden efterfølgende nedtages og afvikles sikkert.

Projektlederen hjælper med alt fra messeudvælgelse til størrelse på standen, udarbejdelse af budget og samspil mellem design og funktionalitet. Projektlederen sørger også for godkendelse af standen i udstillingsbygningen samt for bestilling af tekniske ydelser.

Projektlederen entrerer med montører og håndværkere om produktionen af messestanden og de effekter, der skal indgå. Standen bliver sat op og gjort klar og afleveret til messestart.

Efter messen sørger eventbureauet for at afmontering af messestanden og returnering af gods og udstillingsgenstande. Nogle stande placeres på lager med opbevaringsfaciliteter. Til slut evalueres forløbet sammen med kunden.

Andre typer af arrangementer kan være konferencer, salg præsentationer, investormøder, pressekonferencer, sportslige og kulturelle arrangementer eller andre salgsfremmende aktiviteter.

Aktiviteter inden for merchandising handler om reklame for produkter, film, en bog, musikgruppe mv. Aktiviteterne sigter på at have det rette produkt på rette tid og i den rette kontekst. Merchandising markedsfører produkter, der sættes i forbindelse med fx en film i lyset af filmens popularitet.

Handler opgaven om at arrangere fester eller shows, indgår der casting af optrædende og deltagere, gennemførelse af generalprøve mv.

Andre opgaver, der typisk indgår i projektet, kan være registrering af deltagere, underholdning, oprettelse af konferencehjemmeside, koordinering af AV-udstyr, forplejning og logistik, middage og kreative events og hotelbestillinger.

Event- og udstillingsmedarbejderen skal kunne arbejde med en blanding af markedsføring og kommunikation samt værktøjer og teknikker fra show, teater, performance. Fremskaffelser og pleje af sponsorater kan også være en del af opgaven.

Arbejdsplads

Event- og udstillingsmedarbejdere er ansat i eventbureauer samt i store virksomheders marketingafdelinger. Enkelte er freelance eller selvstændige. Se mere om branchen Anden operationel service.

De er desuden ansat i virksomheder, der organiserer kongresser, messer og udstillinger, eller i virksomheder, der arrangerer fester, jubilæer, bryllupper mv. eller de kan være ansat på biblioteker og større museer eller andre former for fritidsaktiviteter.

Nogle er specialister i indretning af udstillinger og stande på messer mv, se mere om branchen Reklame- og analysebureauer.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Eventmager32.719 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger.

Fremtidsmuligheder

På længere sigt kan event- og udstillingsmedarbejdere blive salgschefer eller turistchef i en større by, kommune eller landsdel.

Et stigende antal virksomheder ansætter personer med humanistiske kandidatuddannelser med kompetencer inden for sprog, kulturforståelse, underholdning m.v.

Mere uddannelse

Handelsskoler, foreninger og faglige organisationer udbyder efteruddannelseskurser.

Har du en erhvervsfaglig uddannelse, kan du tage en akademiuddannelse inden for

Har du en videregående uddannelse, kan du tage diplomuddannelse, fx inden for

 

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.