Der er mange forhold, der spiller ind, når en ung vælger at bryde det uddannelsesmæssige mønster, som den familie, de er vokset op i har. Bl.a. forhold som positive erfaringer fra skolesystemet, højt karakterniveau, gode kammerater, der også går i gang med uddannelse og forældrene, der bakker den unge op i at gå i gang med en uddannelse. I denne sammenhæng fokuseres på forældrenes rolle.
Nogle nyere beregninger på PISA spørgeskemabesvarelser (PISA II, offentliggøres bl.a. under forskningsprogrammet om social arv) har vist, at kommunikationen og den kulturelle påvirkning i hjemmet har meget at skulle have sagt i forhold til, hvor godt den enkelte unge klarer sig i grundskolen og dermed også, hvor motiverede de unge er for at fortsætte i ungdomsuddannelsessystemet. Lidt firkantet sagt har unge med forældre, der aktivt interesserer sig for deres skolegang, deltager i kulturelle aktiviteter med dem, forældre der selv læser bøger og fx har diskussioner over aftensmaden, større chancer for at få en uddannelse end de unge, hvor dette ikke er tilfældet – og det uanset deres forældres uddannelsesniveau.
I forbindelse med en nyligt udkommet rapport om mønsterbrud på ungdomsuddannelserne har vi, i tråd med PISA II-resultaterne, kunnet konstatere at mønsterbrydende unges forældre generelt ser ud til at være meget interesserede, støttende og engagerede i deres unge og deres unges uddannelsesvalg (de unges egne udtalelser) og dertil kommer, at forældrene ofte har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Dette gør sig ikke i samme grad gældende for unge, der falder fra deres ungdomsuddannelse. Dette så vi bl.a. på i forbindelse med studier af etniske minoritetsunges frafald (se Tænketankens rapport). Her så vi, at forældrene til de etniske minoritetsunge, som falder fra deres uddannelser, i høj grad er karakteriseret ved at have en løs tilknytning til arbejdsmarkedet med lange perioder på offentlig forsørgelse, og at disse forældre nok gerne vil have, at deres unge får en uddannelse, men ofte ikke har overskud eller ressourcer til at støtte og hjælpe de unge. Hertil kommer, at de ofte ikke ved meget om det danske uddannelsessystem og dermed har svært ved at sætte ind med relevant vejledning og støtte.
Disse undersøgelser peger således på, at der er mindst to vigtige faktorer vedr. forældreperspektivet, der vil kunne hjælpe de unge til at bryde uddannelsesmønsteret i familien:
- Dels at forældrene er velintegrerede på arbejdsmarkedet (og i samfundet)
- Og dels at de er engagerede i deres unge og støtter dem gennem deres uddannelse.
Hertil kommer selvsagt et uddannelsessystem, der er gearet til at tage disse unge til sig. Se fx publikationerne om mønsterbrydere.
Men hvordan oplever de mønsterbrydende unge, at deres forældre påvirker og støtter dem i deres uddannelses- og erhvervsvalg? Det har været et af temaerne for vores interview med mønsterbrydende unge i Mønsterbryderprojektet. Ud fra disse interviews tegner der sig to yderpunkter i forældregruppen: De målorienterede og de procesorienterede forældre.