Alt imens Odysseus udkæmper den Trojanske Krig, klarer husvennen Mentor mange opgaver på hjemmefronten. En af dem er at opdrage Odysseus’ søn Telemachos. Mentor giver ham mod- og medspil i opvæksten. Er hans vejleder.

Nu ved vi ikke præcis, hvilke vejledningsmetoder Mentor faktisk brugte over for Telemachos, men først og fremmest var han vel et identifikationsobjekt. Altså et eksempel til efterfølgelse. Dette forudsatte at Mentor faktisk havde noget at byde på som person, som et godt eksempel. Oven i købet i faders sted hjemme på Ithaka - mens Odysseus var i gang med den trojanske hest.

Hvor finder vi mentor i det danske uddannelsessystem og på danske arbejdspladser? Nogle aktuelle eksempler:

• Ingeniørhøjskolen i Aarhus: mentorordninger for kvindelige studerende og studerende med udenlandsk baggrund – og nu udvidet til mentorordning for alle studerende på skolen. Se artiklen Alle ingeniørstuderende får en mentor
• Landsforeningen Ligeværd. Se artiklen Evaluering "Projekt Mentor"
• Mentoring på Erhvervsakademiet Fyn. Se artiklen Erhvervslivet hjælper erhvervsskolerne
• Mentoring på erhvervsuddannelser
• Mentornetværk for kvinder
• Mentornetværk for ledere
• Mentor for integration af flygtninge. Se artiklen Mentorer får flygtninge i job
• EU-mentorprojekttil at modvirke marginalisering (VUC Vestsjælland). Se artiklen Mentorer mod frafald på VUC
• UU-Nordvestsjælland. Se artiklen Flere mentorer på vej
• Og syv andre UU'er (Ungdommens Uddannelsesvejledning), som på forskellig vis har anvendt mentorer (oftest i form af UU-vejledere, Se artiklen Syv UU’er sætter gang i mentorordninger.

Mentorordningerne har fungeret som en støttende og til tider opsøgende vejledningsfunktion over for frafaldstruede elever på ungdomsuddannelser, over for elever af anden etnisk herkomst end den danske og i det hele taget over for marginaliserede unge (om de syv UU-mentorprojekter, se Kommunernes Landsforening hjemmeside: Mentorprogrammets rammer.

Pointen er, at listen er lang og aktiviteterne forskellige, men at de fleste kredser om at bruge en voksen person som støtte og positiv identifikationsfigur for unge eller andre i en marginaliseret position.

Der er lang vej fra Ithaka til Ungdommens Uddannelsesvejledning i Skive i 2007. Men begge steder har en mentor været på arbejde. "En vejleder, ven og reserveforælder samlet i én person, som kan tage et ungt menneske i hånden, lede det på rette vej" (Mikkelsen, 2007). Vejleder, ven og reserveforælder. Alt på én gang. Kan det lade sig gøre?

Andre ville snarere skille disse roller ad. Kjær (2003) mener således, at "Mentor skal hjælpe mentee med at finde vej i en postmoderne verden (...) Dette kræver, at der reflekteres over hændelser i den sociale aktuelle sam­menhæng, med læring og udvikling som målet. Det er en opgave, som ikke ligger inden for en tutors, en supervisors eller en vejleders område. Dér skal der en mentor til!" (Kjær 2003, s. 12). Her taler Kjær om mentorordninger i forhold til lægegerningen og slår bom mellem vejleder på den ene side og mentor på den anden: De kan ikke være samme person.

Hvor tæt ligger så Mentor på en coach? En coach skal også hjælpe til med at skabe optimale udviklingsmuligheder for den enkelte. Managementfirmaet KMP & Partners har stillet denne sammenligning op:

Fra: Kirsten M. Poulsen, Management Konsulent, KMP & Partners ApS.

Vejledning har taget mentorfiguren til sig i mange former: som opdrager, som identifikationsobjekt, som integrator, som sparring for ledere. I nogle tilfælde fungerer den professionelle vejleder som mellemmand/-kvinde ved at koble den vejledte og mentoren sammen.

Nu var Mentor i sin tid jo en moden mand, som gav sine erfaringer videre i en alfaderlig rolle, som både skulle være beskyttende og udviklende. Opdragende. Mentor tilbød sin erfaring både på det menneskelige og på det faglige plan (Toft, 2005).

I nutidens Danmark er det helt op til den unge, hvordan han/hun ønsker at anvende form for denne støtte. Principielt og ideelt set. Forhåbentlig også efter de nye ændringer til vejledningsloven (2007). Her vil kommunen skulle stille en mentor til rådighed, således at de elever i 9. klasse, "(…) der skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne, får bistand fra en mentor, der kan støtte eleven i udviklingen af personlige og faglige kompetencer."

Der er skrevet ganske mange håndbøger i mentoring og om de myter, som åbenbart stadigvæk omgiver den mytiske mentor (se fx Murray, 2001; Toft & Hildebrandt, 2002). Hvad gjorde Mentor – altså andet end blot at være mentor? Hvordan forholder fx den personcentrerede vejledningsmetode – en populær tilgang i dansk vejledning og sikkert også hos Mentor – sig til mentoring?

Stokes (2003) finder, at Egans trindelte metode (Egan, 2002) passer godt til mentor­relationen. Og dette skal ses i modsætning til den renskårne personcentrerede tilgang, hvor den vejledte ved bedst, og hvor vejlederen er katalysator i en erkendelsesproces hos den vejledte (Rogers, 1973). Stokes (2003) fremhæver, at det er vigtigt, at der er veldefinerede mål og rammer i mentorrelatio­nen, og at mentoren også skal være ansvarlig for disse mål og sætte og respektere rammerne for mentorrelationen. Altså selv være meget på banen som person, som vejleder. Stokes finder, at det kan være et problem, hvis man i mentorrelationen kommer til at overfoku­sere på enten den faglige eller den sociale/psykologiske udvikling hos den unge.

Mentorrollen indeholder således en række delfunktioner og roller:

På denne baggrund skelner Jensen (2007; med udgangspunkt i Kaiser, m.fl., 2004) mellem fire forskellige orienteringer af mentorrollen (se også artiklen Mentorskabet i et højskoleperspektiv):

• Den coachorienterede mentorrolle, hvor observationer og feedback og feedforward er centrale elementer
• Den rådgivningsorienterede mentorrolle, hvor mentor har en rådgiverrolle for nogle unge, der oplever livet meget kaotisk og derfor søger konkrete råd og handleanvisninger
• Den konsulentorienterede mentorrolle, hvor hjælpen fx kan tage form af "lektiehjælp"
• Den vejledningsorienterede mentorrolle, hvor fokus er på identitetsmæssige problemer, en konflikt eller et dilemma.

Der står den moderne Mentor så: ven, reserveforælder, læremester, identifikationsfigur, sparringspartner, konsulent, kontrollant. Og vejleder. Oftest på et bevidst uprofessionelt grundlag ud fra en opfattelse af, at den professionelle mentor ikke i mentorforholdet ville kunne træde i karakter som person, som det gode eksempel. Mentoring ses som en god/effektiv/billig løsning på mange og ret forskelligartede problemer. Især når det drejer sig om socialisering og opdragelse.

Alt i alt bliver der tale om mange roller og forventninger til mentoren. Måske for mange. Kan Mentors bukser holde?

Egan G. (2002). Den kompetente vejleder. Fredensborg: Studie og Erhverv

Jensen, U. H. (2007). Højskoleforløb med mentorordning - arbejdsnotat om unge uden uddannelse og mentorbegrebet i en højskolekontekst. Upubliceret arbejdspapir. Kbh.:
FFD, se Højskolernes hjemmeside

Kaiser, B., Korsbæk, A. & Strager, B. (red.) (2004). Mentor – Den fleksible vejleder. Esbjerg: CVU Vest Press

Kjær, C. (2003). Mentor. Særtryk fra månedsskrift for praktisk lægegerning. København.

Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Lovbekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2007.

Malderez, A. & Bodóczky, C. (1999). Mentor Courses. A resource book for trainer-trainers. Cambridge : Cambridge University Press

Mikkelsen, M. (2007). Dannelse i forholdet én til én. Kristeligt Dagblad 13. juni 2007

Murray, M. (2001). Beyond the Myths and Magic of Mentoring. How to Facilitate an Ef­fective Mentoring Process. San Francisco: Jossey-Bass

Rogers, C.R. (1973). Client-centered therapy. London: Constable

Stokes, P. (2003). Exploring the relationship between mentoring and counselling. British Journal of Guidance & Counselling, vol. 31, no. 1.

Toft, B. S. (2005). Sparring med Mentor. Viden til virksomhed.

Toft, B. S. & Hildebrandt, S. (2002). Mentor. En hjertesag. Bliv en bedre leder for dig selv og andre. Kbh.: Børsen

Den kompetente vejleder (2002)

Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Lovbekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2007

Mentor – Den fleksible vejleder (2004)

Højskolernes mentorprojekt