På uddannelsen lærer du om udvikling og programmering af systemer fra ide, over analyse, design og test til drift og vedligehold. Du lærer også om det konkrete design af softwaresystemer eller computerbaserede systemer, og sådanne systemers interaktion med omverdenen.
Fag
Du får bl.a. undervisning i fag som:
- Programmeringssprog
- Systemdesign
- Hardwaredesign, digitalteknik og elektronik
- Datanetværk
Desuden får du undervisning i innovation og i naturvidenskabelige fag som matematik og statistik.
Titel
Du får titlen diplomingeniør/professionsbachelor. Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Engineering (Computer Engineering).