På uddannelsen lærer du at håndtere komplekse finansielle problemstillinger og du får viden om beskatning og skattejura.
Som færdiguddannet kan du være med til at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden.
Opbygning
Uddannelsen strækker sig over 3½ år og indeholder obligatoriske fag, valgfag, praktik og udarbejdelse af bachelorprojekt.
Fag
Eksempler på fag:
- Den offentlige sektor og makroøkonomi
- Juridisk metode og forvaltningsret
- Personbeskatning
- Formueret
- Moms
- IT og databehandling
- Kommunikation og service
- Skatteforvaltningsret og skattestrafferet
Der vil desuden være forskellige valgfag alt efter uddannelsessted.
Titel
Uddannelsen giver dig titlen Professionsbachelor i skat. Den engelske titel er Bachelor of Taxation.