Du får pædagogiske kvalifikationer til at arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og mennesker, der er hjemløse, sindslidende eller misbrugere.
Uddannelsen varer i alt 3½ år.
Kerneområder
Kernen er det socialpædagogiske arbejde, og diakonien er den dimension, der beskæftiger sig med eksistentielle spørgsmål, filosofi, etik, religion og åndelig omsorg.
Undervisningsforløbet indeholder følgende kerneområder:
- Socialpædagogik
- Diakoni og socialt arbejde
- Kulturdidaktik
- Samfund og det tværprofessionelle
- Sundhed og omsorg
- Valgfrit uddannelseselement
- Praktik
- Bachelorprojekt
Titel
Uddannelsen giver adgang til titlen Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik og socialdiakon. Den engelske titel er Bachelor of Diaconia and Social Pedagogy.