Der er adgangskrav til erhvervsuddannelsens grundforløb. Der er også specifikke overgangsskrav, som du skal opfylde, inden du kan gå videre til hovedforløbet.
Adgangskrav til grundforløbet
For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du opfylde følgende krav:
- Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve
- Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være have fået mindst 2,0 i gennemsnit af dine afsluttende standpunktskarakterer i henholdsvis dansk og matematik i enten 9. eller 10. klasse.
Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du adgangskravene til en erhvervsuddannelse. Du skal dog altid have opfyldt din undervisningspligt.
Læs mere i Adgangskrav til erhvervsuddannelserne
Overgangskrav til hovedforløbet
For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du i løbet af grundforløbet have bestået fagene:
- Dansk på E-niveau
- Matematik på F-niveau
- Psykologi på F-niveau
Du skal desuden have taget certifikat i nedenstående, som du undervises i på grundforløbet:
- Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, inkl. færdselsrelateret førstehjælp
- Elementær brandbekæmpelse
- Vejen som arbejdsplads
For at starte på uddannelsens hovedforløb skal du desuden have en uddannelsesaftale, dvs. en læreplads.
Bemærk: Yderligere krav
En del operatører har derudover deres egne krav, som du skal leve op til, før du kan ansættes som elev. Det vil typisk være:
- Krav om alder: at du skal være fyldt 20 eller 21 år
- Krav om kørekort: at du skal have haft kørekort i 1-3 år
- Fysiske krav mv.: at du skal bestå en række fysiske test samt andre test
- Ren straffeattest
Du kan læse om de enkelte operatørers krav på deres egne hjemmesider eller kontakte dem.