På uddannelsen lærer du at forstå og benytte erhvervsøkonomiske teorier og modeller i forbindelse med økonomistyring og regnskabsmæssige problemstillinger.
Du får indsigt i de økonomiske styringsværktøjer og lærer at benytte den økonomiske styring i koordineringen af en virksomheds aktiviteter.
Du får også indsigt i strategisk regnskabsanalyse, skatteret samt dansk og international regnskabspraksis.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- Obligatoriske fag (25-30 ECTS)
- Valgfag (15-20 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger, holdundervisning, seminarer, gruppearbejde og en del opgaveskrivning. Det kan være hverdagsaftener, lørdage eller som online forløb. En del af kurserne benytter sig af Blended Learning, som er en vekslen med fremmøde og online aktiviteter. Det fremgår som regel af uddannelsesstedets hjemmeside.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
- Copenhagen Business School (CBS) i København
- Syddansk Universitet i Esbjerg, Kolding, Odense og online
- Aarhus Universitet, Business and Social Sciences i Aarhus og Herning
- Aalborg Universitet i Aalborg, Viborg, Aarhus og Storkøbenhavn
Titel
Gennemfører du hele uddannelsen, giver det adgang til titlen HD (regnskab og økonomistyring).
Den engelske betegnelse er Graduate Diploma in Business Administration.