Medarbejder hos Skat vejleder borger
Diplomuddannelse

Diplomuddannelse i skat

På diplomuddannelsen i skat bliver du skattefaglig specialist, men får også mulighed for at arbejde med skat i et bredere perspektiv.

Fakta

Navn:
Diplomuddannelse i skat
Varighed:
Op til 3 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
En videregående uddannelse + relevant beskæftigelse eller erfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du får basisviden inden for områder som juridisk metode, økonomisk teori og skatteforvaltningsret. Samtidig kan du tone uddannelsen i retning af skat, moms, afgifter, told eller inddrivelse.

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere inden for det skattefaglige område. Du kan fx være ansat i Skatteforvaltningen, Skatteankestyrelsen eller i private virksomheder i revisions-, rådgivnings- eller advokatbranchen. Du kan også arbejde med økonomi i en større produktions- eller servicevirksomhed.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Diplomuddannelse i skat giver kompetencer til at håndtere komplekse skattefaglige problemstillinger og fx sikre korrekt sagsbehandling.

Uddannelsen kombinerer teoretisk indsigt i det skattefaglige område med praktiske kompetencer til at løse skattefaglige opgaver og kommunikere med kolleger, samarbejdspartnere og kunder om problemstillinger på skatteområdet.

Uddannelsen giver bl.a.:

  • Redskaber til at forstå og anvende skattelovgivningen
  • Indsigt i økonomisk teori
  • Kendskab til årsregnskabers bestanddele og analyse af nøgletal
  • Viden om god og korrekt sagsbehandling
  • Redskaber til at undersøge og finde løsninger på problemer

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • 4 obligatoriske moduler (20 ECTS)
  • Valgfrie moduler inden for uddannelsens fagområder (25 ECTS)
  • Afgangsprojekt (15 ECTS)

Undervisning

Undervisningsformen veksler mellem klasseundervisning, forelæsninger, workshops, studiekredse, øvelser og projektarbejde.

På UC Syd tilrettelægges modulerne som online undervisning. 

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med eksamen.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Titel

En fuld diplomuddannelse i skat giver titlen Diplom i skat.

Uddannelsens engelske titel er Diploma of Tax.

Fagoversigt

Obligatoriske moduler

  • Juridisk metode (5 ECTS)
  • Samfundsvidenskabelig metode (5 ECTS)
  • Skatteforvaltningsret (5 ECTS)
  • Økonomisk teori og metode (5 ECTS)

Valgfrie moduler

De valgfrie moduler inddeles i fagområderne: skat, moms, afgifter, told og inddrivelse.

Det er muligt at vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS. Kontakt uddannelsesinstitutionen om dette.

 

Fagområdet Skat

Under skat udbydes modulerne:

  • Dansk og international selskabsbeskatning (10 ECTS)
  • Ejendomsvurdering (5 ECTS)
  • Skatteret (5 ECTS)
  • Skattestrafferet (5 ECTS)
  • Skat - erhverv (5 ECTS)
  • Skat - kapitalgevinster (5 ECTS)
  • Skat - udland (5 ECTS)
  • Virksomhedsskatteordningen (5 ECTS)

 

Fagområdet Moms

Under moms udbydes modulerne:

  • Momsret (10 ECTS)
  • Moms - fritagelser og fradrag (5 ECTS)
  • Moms - internationale transaktioner (5 ECTS)

 

Fagområdet Afgifter

Under afgifter udbydes modulerne:

  • Energiafgifter (5 ECTS)
  • Miljø- og varebaserede afgifter (5 ECTS)
  • Registreringsafgift (5 ECTS)

 

Fagområdet Told

Under told udbydes modulerne:

  • Toldret (5 ECTS) - obligatorisk for at blive optaget på de øvrige toldmoduler
  • Toldprocedurer (5 ECTS)
  • Told - beskatningselementer (5 ECTS)

 

Fagområdet Inddrivelse

Under inddrivelse udbydes modulerne:

  • Formueret og civilproces (5 ECTS)
  • Fogedret og inkassojura (10 ECTS)

 

Tværgående moduler

  • Tilsyn og kontrol af virksomheder (5 ECTS)

Afgangsprojekt

Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt, der har et omfang af 15 ECTS. Projektet tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling inden for det faglige område.

Varighed

Diplomuddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere om:

Optagelse og adgang

Uddannelsesbaggrund

For at blive optaget på uddannelsen skal du have en af følgende uddannelser:

  • En relevant uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse
  • En relevant akademiuddannelse

Erhvervserfaring

Du skal som hovedregel have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse, dvs. beskæftigelse med rådgivning, regnskab eller revision inden for skat, moms, told, afgifter eller inddrivelse.

Bemærk: Frem til 1. juli 2027 er det ikke et krav, at du har 2 års erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse, hvis du er i job og opfylder en række betingelser.

Betingelser for ansøgere, der er i job og arbejder med skat

Du kan søge optagelse på diplomuddannelse i skat, hvis du:

  1. er ansat i et job, hvor du overvejende beskæftiger dig med skattefaglige forhold
  2. er ansat minimum 25 timer om ugen
  3. har en uddannelsesplan, som redegør for de faglige opgaver, du varetager, og for samspillet mellem dine opgaver og diplomuddannelse i skat. Uddannelsesplanen udarbejdes af ansættelsesstedet

Kontakt uddannelsesstedet for alle detaljer om de betingelser, du skal opfylde for at søge optagelse på diplomuddannelse i skat.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under diplomuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en diplom i skat kan du arbejde med administration af told, moms, afgifter og skatteforhold i Skatteforvaltningens styrelser, og du kan arbejde med skattefaglige problemstillinger i private virksomheder, fx revisions- og advokatfirmaer.

Læs fx om job som:

Mere uddannelse

En fuld diplomuddannelse giver mulighed for, at du videreuddanner dig med en relevant masteruddannelse. Se fx :

Se alle masteruddannelser.

Uddannelser der ligner

Uddannelsens veje