Diplomuddannelse

HD2, Business

På uddannelsen lærer du at analysere og løse en række erhvervsøkonomiske problemstillinger på strategisk, taktisk og operationelt niveau.

Fakta

Navn:
HD2, Business
Type:
Diplomuddannelse
Varighed:
2 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
HD1 eller videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Undervejs har du gode muligheder for at tone dit uddannelsesforløb, så det matcher de udfordringer, du møder i dit job.

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i den finansielle sektor og til ansatte i specialiserede job- og ledelsesfunktioner inden for bank, realkredit, pension, forsikring og ejendomsadministration.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsesretningen Business lærer du at analysere og vurdere en bred vifte af erhvervsøkonomiske problemstillinger, at løse praksisnære men komplekse opgaver og at varetage specialistfunktioner inden for det erhvervsøkonomiske område.

Du lærer desuden at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, samarbejdspartnere og brugere. 

Du kan vælge fag på tværs af fagområder og sammensætte netop den fagkombination, der er relevant for dig og dine arbejdsopgaver.

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • Obligatoriske fag (25-30 ECTS)
  • Valgfag (15-20 ECTS)
  • Et afgangsprojekt (15 ECTS)

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, seminarer, projektarbejde og en del opgaveskrivning. Den er fortrinsvis tilrettelagt som aftenundervisning og eventuelt med weekendundervisning eller virtuelle forløb.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Titel

Gennemfører du hele uddannelsen, giver det adgang til titlen HD (Business).

Den engelske betegnelse er Graduate Diploma in Business Administration (Business)

Fagoversigt

Obligatoriske fag og valgfag

Både obligatoriske fag og valgfag varierer fra universitet til universitet. Undersøg derfor udbuddet af fag på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.

Obligatoriske fag - eksempler:

  • Driftsoptimering (10 ECTS)
  • Virksomhedens strategiske landskab
  • Forretningsudvikling (10 ECTS)
  • Business project (5 ECTS)
  • Strategisk ledelse (5 ECTS)
  • Eksternt regnskab (5 ECTS)
  • Værdikæden og bæredygtig (5 ECTS)
  • Digitalisering og forretningsudvikling (5 ECTS)

Valgfag - eksempler:

  • Virksomhedens strategiske landskab (5 ECTS)
  • Finansvirksomhedens strategiske rolle og position (5 ECTS)

Afgangsprojekt

  • Afgangsprojekt (15 ECTS)

I uddannelsens afsluttende projekt går du i dybden med et selvvalgt emne, som er aktuelt i egen eller i en medstuderendes virksomhed.

Varighed

HD2 hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere om:

Optagelse og adgang

For at blive optaget på uddannelsen, skal du have en af følgende uddannelser:

  1. HD1
  2. En relevant erhvervsakademiuddannelse
  3. En relevant akademiuddannelse
  4. En relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3.

Du skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Du skal dokumentere din erhvervserfaring, som skal være erhvervet efter eller sideløbende med den adgangsgivende eksamen.

Der kan være særlige adgangskrav til de enkelte fag. Forhør dig på uddannelsesstedet.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under diplomuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en HD-specialisering i Business kan du varetage jobfunktioner på ledelsesniveau, blandet andet som projektleder, HR-konsulent, indkøbschef, sales manager, kundechef, investeringsrådgiver, IT-konsulent, bankrådgiver, controller, analysechef eller administrationschef.

Mere uddannelse

Alle specialer på HD2 kan, under visse forudsætninger, give adgang til cand.merc.-uddannelserne. Undersøg dine muligheder i samarbejde med uddannelsesstedet.

Uddannelser der ligner

Uddannelsens veje