HD 2. del, finansiel rådgivning
Diplomuddannelse

HD2, finansiel rådgivning

På uddannelsen får du udvidet dine kompetencer inden for emner med relation til den finansielle sektors virke.

Fakta

Navn:
HD2, finansiel rådgivning
Type:
Diplomuddannelse
Varighed:
2 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
HD1 eller videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du får ny viden om fagområdets relevante metoder og lærer bl.a. om de finansielle virksomheders vilkår, retslige rammer og risikostyring. Alt sammen emner, som er relevante i den daglige kunderådgivning.

Uddannelsen kvalificerer medarbejdere i den finansielle sektor til specialiserede job- og ledelsesfunktioner inden for bank, realkredit, pension, forsikring og ejendomsadministration.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen lærer du at planlægge, igangsætte og udføre kunderelaterede opgaver inden for finansiel rådgivning, fx investeringsrådgivning i forbindelse med boligkøb, pensionsopsparing mv. Du lærer også om skatteret og områdets lovgrundlag. 

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • Obligatoriske fag (25-30 ECTS)
  • Valgfag (15-20 ECTS)
  • Et afgangsprojekt (15 ECTS)

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, seminarer, projektarbejde og en del opgaveskrivning. Den er fortrinsvis tilrettelagt som aftenundervisning og eventuelt med weekendundervisning eller virtuelle forløb.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Sprog

Specialiseringen er dansksproget, men der kan forekomme kurser og litteratur på engelsk.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Fagoversigt

Obligatoriske fag og valgfag

Både obligatoriske fag og valgfag kan variere fra universitet til universitet. Undersøg derfor udbuddet af fag på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.

Obligatoriske fag - eksempler:

  • Fixed Income (5 ECTS)
  • Finansiel rådgivning (10 ECTS)
  • Finansielle virksomheders produkter og services (10 ECTS)
  • Personbeskatning og Retlig regulering (5 ECTS)
  • Portfolio Analysis (5 ECTS)
  • Professionel rådgivning og salg (5 ECTS)
  • Selskabsskat og Regnskabsanalyse (5 ECTS)
  • Styring af finansielle virksomheder (5 ECTS)

Valgfag - eksempler:

  • Avanceret Porteføljeteori
  • Behavioural Finance
  • Ledelse af finansiel virksomhed
  • Mergers & Acquisitions and Valuation
  • Private Equity
  • Sustainable Finance

Afgangsprojekt

  • Afgangsprojekt (15 ECTS)

I uddannelsens afsluttende projekt går du i dybden med et selvvalgt emne, som er aktuelt i egen eller i en medstuderendes virksomhed.

Varighed

HD2 hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere om:

Optagelse og adgang

For at blive optaget på uddannelsen, skal du have en af følgende uddannelser:

  1. HD1
  2. En relevant erhvervsakademiuddannelse
  3. En relevant akademiuddannelse
  4. En relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3.

Du skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Du skal dokumentere din erhvervserfaring, som skal være erhvervet efter eller sideløbende med den adgangsgivende eksamen.

Der kan være særlige adgangskrav til de enkelte fag. Forhør dig på uddannelsesstedet.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under diplomuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Mulige job

Uddannelsens veje