På uddannelsen lærer du at skabe sammenhæng mellem digitale anvendelsesmuligheder og konkrete behov, designe og udvikle digitale løsninger, og sammentænke forretning, it og bæredygtighed.
Du opnår kompetencer i at integrere praksisrettede og forskningsbaserede design- og udviklingsmetoder med anvendelse af både klassiske og agile metoder, fx rapid prototyping, design sprint og brugerdrevet design.
Specialiseringer
Uddannelsen tilbyder to specialiseringsspor:
- Digital ledelse
- Digital design
Gennem valgfag og semesterprojekter kan du inddrage elementer fra begge specialiseringer og derved udvikle din egen profil.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.it.