Kandidatuddannelse

Urban Design

På kandidatuddannelsen i Urban Design får du indsigt i byudvikling og byplanlægning.

Fakta

Navn:
Urban design
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i urban design
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

I undervisningen kombinerer du de arkitektoniske designkompetencer med ingeniørfaglig viden og får desuden viden om sociologiske forhold i en byudviklingsproces.

Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder i fx private arkitektfirmaer, i kommuner og regioner med fokus på byplanlægning i praksis, i tegnestuer og i rådgivende ingeniørvirksomheder.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen i Urban Design arbejder du med midlertidige byudviklingsprojekter og mobilitet i byerne, lige som du lærer at udvikle projekter og strategier for byens kulturudvikling.

Med fokus på design får du indsigt i moderne byudvikling under hensyntagen til både klimaændringer og de lokale værdier.

Du lærer at arbejde med organisering af byggeudvikling og ændring af byrum, der kan give beboerne nye byområder og oplevelser.

Emner

Du arbejder bl.a. med:

  • klimaforandringer og bæredygtighed
  • byvækst og byskrump
  • migration, ulighed og sociale udfordringer

Titel

Kandidatuddannelsen giver titlen cand.polyt. eller cand.tech. afhængig af specialisering.

Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Urban Design) eller Master of Science (MSc) in Technology (Urban Design).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde. 

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Udlandsophold og praktik

Der er mulighed for studieophold i udlandet og for praktikophold i Danmark eller i udlandet

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Aalborg Universitet (aau.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aalborg Universitet (aau.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Urban Design foregår i:

AAU udbyder også en bacheloruddannelse i arkitektur og design.

Læs mere i UG-artiklen:

Arkitektur og design

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder i private arkitektfirmaer, i kommuner og regioner med fokus på byplanlægning i praksis, i tegnestuer og i rådgivende ingeniørvirksomheder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information