En civilingeniør i sundhedsteknologi har en tværfaglig baggrund for at kunne samarbejde med læger, udvikle og indføre ny teknologi på sygehusene og forske i nye metoder til forbedring af diagnose og behandling.
Uddannelsen bygger oven på bacheloruddannelsen og giver dig mulighed for at gå mere i dybden med det, du interesserer dig for inden for temaer som biomedicinske signaler og information, biomedicinske informationssystemer, anvendt biomedicin og informatik.
Emner
I løbet af uddannelsen får du kompetencer inden for videnskabelig kommunikation og statistiske metoder, og du kommer til at fordybe dig i følgende emner:
- Signalbehandling og billedanalyse
- Mønstergenkendelse og beslutningsstøtte
- Kliniske informationssystemer
- Sensorisk-motorisk kontrol og rehabiliteringsteknologi
- Fysiologisk modellering
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt.