Studerende i laboratoriet
Kandidatuddannelse

Medicine with Industrial Specialisation

Kandidatuddannelsen Medicine with Industrial Specialisation kombinerer lægevidenskab og naturvidenskab.

Fakta

Navn:
Medicine with Industrial Specialisation
Andre betegnelser:
Medicin med industriel specialisering
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

På kandidatuddannelsen får du undervisning i bl.a. farmakologi, anatomi, cellebiologi og fysiologi samt markedsføring. Kombinationen giver dig en tværfaglig viden om lægemidlers funktion og produktion.

Som færdiguddannet kandidat har du mulighed for at arbejde inden for undervisning og forskning. Du vil også kunne arbejde med udvikling, tilpasning, produktion og salg af lægemidler, fx i lægemiddelindustrien.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen ligger vægten på forskning og det industrielle perspektiv. Du arbejder med fokus på produktion, kvalitetssikring, test og patenter.

Profiler

Du har mulighed for at specialisere dig inden for en af følgende profiler:

  • Biomedicine: Du undervises i forståelsen af årsager til og behandling af sygdomme på det molekylære og cellulære niveau. Du vil lære at udføre hypotesedreven forskning fx inden for molekylær patogenese, humane sygdomme og identificere nye angrebspunkter for lægemidler
  • Translational Medicine: Du lærer at udføre klinisk afprøvning af lægemidler, regulatoriske og etiske regler for dette med henblik på at bygge bro mellem basal forskning og klinisk afprøvning af lægemidler. Du undervises i emner som udvidet farmakologi og i klinisk forskning
  • Medical Market Access: Du undervises i lægemiddelindustriens økonomiske aspekter og følger kurser i fx marketingprincipper og sundhedsøkonomi

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient.med. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Medicine with Industrial Specialisation

Undervisning

Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger, kurser og projektarbejde. 

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Praktik eller udlandsophold

Der er mulighed for praktik- eller studieophold i udlandet. 

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år. 

Du kan udarbejde specialet i enten et forskningsmiljø på universitetet, på et universitetshospital i Danmark eller i samarbejde med en dansk virksomhed eller et udenlandsk forskningslaboratorium.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Aalborg Universitet (aau.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aalborg Universitet (aau.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i medicine with industrial specialisation foregår i:

AAU udbyder også om en bacheloruddannelse i medicin med industriel specialisering.

Læs mere i UG-artiklen:

Medicin med industriel specialisering

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder i virksomheder inden for lægemiddelindustrien i forbindelse med udvikling, tilpasning og salg af lægemidler.

Desuden kan der være mulighed for beskæftigelse i sundhedssektoren og i den medicotekniske industri.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information