Kandidatuddannelse

Bæredygtige byggeprocesser

Du lærer om byggeteknik, materialer og bæredygtige processer, og du får kompetencer inden for bl.a. projektledelse og samarbejde.

Fakta

Navn:
Bæredygtige byggeprocesser (civilingeniør)
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse
Økonomi:
SU

Du får kompetencer til at bidrage til en mere bæredygtig byggebranche ved at kombinere teknisk viden og tværfaglige metoder.

Du bliver også rustet til at arbejde med bæredygtighed i alle byggeriets faser.

Som færdiguddannet civilingeniør kan du lede og facilitere bæredygtige byggeprojekter. Du kan fx arbejde som rådgiver, projektleder eller bygherre i både offentlige og private organisationer.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Du lærer bl.a. om byggeteknik, materialer og konstruktioner og får indsigt i bæredygtige processer og brugeradfærd. 

Samtidig udvikler du kompetencer inden for fx projektledelse og tværfagligt samarbejde.

Fag

Du har fag som fx: 

  • Konstruktion og materialer – genbrug, materialepas og bæreevne
  • IT System Development
  • Integrated Building Energy Design
  • Stochastic Modelling and Design Optimization
  • Byggeplads og byggelogistik
  • LCA – metoder og beregninger

Titel

Du får titlen cand.polyt. i bæredygtige byggeprocesser. Den engelske betegnelse er Master of Science in Engineering (Sustainable Building Processes).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelsestimer og projektorienteret arbejde i grupper.

Du kan læse mere om undervisningen, studiemiljø og hverdagen på uddannelsen på uddannelsesstedets egen hjemmeside. 

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Aalborg Universitet (aau.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aalborg Universitet (aau.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmeside.

Uddannelsen foregår i:

København: Aalborg Universitet (aau.dk)

AAU tilbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Bæredygtige byggeprocesser

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet civilingeniør kan du arbejde med at lede og facilitere bæredygtige byggeprojekter i både offentlige og private organisationer.

Du kan fx arbejde som rådgiver, projektleder eller bygherre hos entreprenører, producenter, bygherrer eller rådgivende ingeniørfirmaer.

Derudover kan du arbejde med forskning og udvikling inden for bæredygtige løsninger i byggeriet.

Mere uddannelse

Bæredygtige byggeprocesser er en kandidatuddannelse, som giver forskellige muligheder for at læse videre på en efter- og videreuddannelse.

Det kan fx være på en diplom- eller masteruddannelse inden for det tekniske område.

Efter- og videreuddannelse foregår typisk ved siden af dit arbejde.

Husk, at du skal opfylde adgangskravene til den uddannelse, du vil læse videre på.

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information