Kandidatuddannelsen har fokus på den sociale intervention, der skal til for at ændre menneskers liv på en meningsfuld måde. Uddannelsen er tværfaglig og trækker på perspektiver fra pædagogik, psykologi og socialvidenskab.
Gennem projektarbejde lærer du at bruge din teoretiske og metodiske viden i praksis og du opnår kompetencer som projektleder.
Emner
Du lærer bl.a. at:
- Identificere problemer og formulere forandringsmål
- Forberede, designe og gennemføre sociale interventioner
- Lede, forankre og evaluere sociale interventioner i komplekse situationer og projekter
- Inddrage brugere, borgere og professionelle
Du lærer også om, hvordan man kan udligne social ulighed gennem boligsocialt, socialpsykiatrisk og kriminalpræventivt arbejde.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.soc. i social intervention.