Kandidatuddannelse

Chemical Biology

Kandidatuddannelsen giver dig viden om kemi, biologiske systemer og kemisk biologisk forskning.

Fakta

Navn:
Chemical Biology
Andre betegnelser:
Kemisk biologi
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Kandidatuddannelsen i Chemical Biology er tværfaglig og baseret på etablerede forsknings- og uddannelsessamarbejder mellem kemi og biologi.

Kemisk biologi er en videnskabelig disciplin, der spænder over kemi og biologi. Disciplinen anvender kemiske teknikker og analysemetoder. Små molekyler, der er produceret gennem organisk syntese, bruges eksempelvis til undersøgelse og manipulation af biologiske systemer.

Som færdiguddannet har du blandt andet jobmuligheder inden for udvikling og produktion af lægemidler og andre bioteknologiske produkter.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen giver dig et fundament inden for kemi, samt viden om hvordan kemi virker i og på biologiske systemer. Du opnår desuden praktiske færdigheder i grænsefladen mellem kemi og biologi.

Som studerende får du viden om og erfaring med avancerede eksperimentelle metoder samt de nyeste videnskabelige opdagelser inden for kemisk biologisk forskning.

Du har mulighed for at vælge mellem forskellige specialiseringer.

Områder

På uddannelsen lærer du blandt andet om:

  • Biologiske systemer
  • Kemisk biologisk forskning
  • Innovative løsninger
  • Avancerede eksperimentelle metoder

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient. i kemisk biologi. Den engelske titel er Master of Science (MSc) in Chemical Biology.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, workshopundervisning og projektarbejde.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer 2 semestre.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Roskilde Universitet (ruc.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Roskilde Universitet (ruc.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside:

Kandidatuddannelsen i chemical biology foregår i:

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet kandidat vil du kunne arbejde inden for undervisning, i offentlige eller private forsknings-, udviklings-, produktions- eller kontrollaboratorier.

Du vil også have jobmuligheder inden for sundhedssektoren, i den kemiske industri, i medicinal- og bioteknologiindustrien, i uddannelsessektoren eller i konsulentfirmaer med et kemisk eller bioteknologisk aktivitetsområde.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Naturvidenskabeligt arbejde

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Vejledning til valg af studie
Vejledning til valg af studie

Hvad du bør være opmærksom på, inden du vælger.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.