Biokemikere arbejder med de kemiske strukturer, som organismen er opbygget af, og de kemiske processer i organismen, der tilsammen udtrykker liv.
Biokemien beskriver det basale stofskifte, forbrænding og opbygning af nye organiske forbindelser og prøver at forstå og indramme hele den aktivitet, der udspiller sig i enhver af kroppens celler.
En biokemiker er uddannet som cand.scient. i biokemi. Desuden kan man specialisere sig i biokemi ved en række kemiske og biologiske uddannelser, fx på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet samt ved farmaceutuddannelsen.
Biokemikere kan være specialiserede inden for fx molekylærbiologi, immunologi, proteinkemi, stofskiftekemi eller toksikologi (studiet af giftstoffer, deres sammensætning, forekomst og virkning på levende organismer).
I biotekindustrien, som er en del af den kemiske industri, forsker biokemikere i levende organismers kemiske sammensætning og de kemiske processer, der foregår i dem, fx stofskifte og enzymernes virkning.
Biotekindustrien udnytter teknisk og industrielt de biologiske processer, fx insulinproduktion af en gensplejset gærcelle, væksthormoner og mange andre produkter.
Et vigtigt område er forskning i og brug af enzymer, der er proteiner, som formidler cellens kemiske reaktioner. Enzymer har meget stor betydning for den forskning og produktudvikling, der foregår i danske virksomheder.
Der er mange fundamentale spørgsmål, biokemien endnu ikke har kunnet besvare, fx hvordan den overordnede regulering af samtlige gener virker.
Denne regulering sørger bl.a. for, at cellerne bliver forskellige på den rigtige måde under fosterudviklingen og opvæksten. De enkelte celler skal udvikle sig korrekt i forhold til hinanden, så en hånd bliver til en hånd og en fod til en fod, selvom de består af de samme celle- og vævstyper.
Der er meget tæt forbindelse mellem biokemi og molekylærbiologi. Molekylærbiologi er især koncentreret om udforskning af den genetiske information i arvematerialet, samt hvordan det kopieres og medvirker til dannelse af makromolekyler i cellerne.
Molekylærbiologer arbejder med den gren af biokemien, som beskæftiger sig med meget store molekyler, fortrinsvis nukleinsyrer (DNA og RNA) og proteiner.
Molekylærbiologi overlapper med cellebiologi og genetik, ligesom biokemi og fysiologi har fælles områder, idet fx ernæringslære og viden om regulering af cellers og organers kemiske reaktioner er nært knyttet til begge fag.
Studier af vækst, reproduktion og arvelighed er fælles for biokemi, molekylærbiologi, cellebiologi, genetik og fysiologi.
En klinisk biokemiker beskæftiger sig med det biokemiske analysearbejde på klinisk biokemiske afdelinger i sygehusvæsenet. En klinisk biokemiker er ofte en læge med speciallægeanerkendelse i faget klinisk biokemi.
