På kandidatuddannelsen får du en molekylærbiologisk viden om krydsfeltet mellem fødevareteknologi, ernæring og sundhed. Du får kendskab til styring af innovative processer, og du får viden om forbrugerpræferencer – eksempelvis i forhold til ny teknologi.
Du vil opnå viden om fordøjelsesapparatets anatomi og human fysiologi, dvs. viden om, hvordan fordøjelsen hos mennesker fungerer. Du vil også lære om molekylær ernæring og fødevareproduktion, om nanoteknologi i fødevareproduktion og om fødevareteknologiske enhedsoperationer.
Hovedemner
Hovedemnerne på studiet omfatter:
- Molekylær ernæring (afhængig af adgangsgrundlag)
- Bioaktive komponenter i fødevarer
- Fødevarevidenskab (afhængig af adgangsgrundlag)
- Fødevarer, forbrugere og innovation
- Avanceret molekylær ernæring
- Fødevare struktur og enzymer
- Fødevarekvalitet og-teknologi
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Molecular Nutrition and Food Technology.