Kandidatuddannelse

International Food Quality and Health

Du får viden om fødevareindustrien gennem temaer som bæredygtig fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og international markedsføring. Kandidatuddannelsen foregår i Kina.

Fakta

Navn:
International Food Quality and Health
Andre betegnelser:
International fødevarekvalitet og sundhed
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du lærer at analysere og varetage fødevarerelaterede opgaver på tværs af fagområder. Med et særligt fokus på de vestlige og asiatiske lande får du kompetencer inden for udvikling og innovation af fødevarer.

Som færdiguddannet kan du bl.a. arbejde med projektledelse, udvikling, rådgivning og produktion på tværs af vestlige og asiatiske markeder.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kandidatuddannelsen i International Food Quality and Health får du kendskab til alle fødekædens dele – helt fra dyrkning til det færdige måltid hjemme i stuerne.

Du lærer at finde og implementere løsninger til fødevarerelaterede udfordringer og får kompetencer inden for fødevareudvikling og innovation i relation til vestlige og asiatiske projekter.

Emner

Gennem studiet opnår du en forståelse for fødevarekæden på tværs af forskellige fagområder.

Eksempler på fag:

  • Miljø og kvalitet i fødevareproduktionen
  • Moderne fødevareanalyse
  • Fermentering og forarbejdning af fødevarer
  • Fødevaretoksikologi
  • Kemisk fødevaresikkerhed og sundhed
  • Fødevareernæring og sundhed
  • Styring af fødevarekæden
  • Fødevarer og samfund
  • Fødevarevirksomheders markedsføring og forbrugeren

Kina

Da uddannelsen udbydes i Kina, får du også et indgående kendskab til Kinas sprog, kultur og samfund.

Titel

Kandidatuddannelsen giver en dobbelt kandidatgrad. Uddannelsens titler er Master of Science in International Food Quality and Health fra Aarhus Universitet og Master of Science in Food Safety and Health fra University of Chinese Academy of Sciences.

Undervisning

Undervisningen tager primært udgangspunkt i cases fra den virkelige verden, hvor du sammen med de øvrige studerende skal analysere de forskellige cases og finde løsninger til dem ud fra metoder lært i undervisningen.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der varer et år. Specialet udføres i Kina.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen sker via Aarhus Universitet. 

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på International Health and Food Quality på Aarhus Universitet (AU)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i international food quality and health foregår i:

Uddannelsen er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (AU) og Sino-Danish Center (SDC).

Læs mere om uddannelsen på Sino-Danish Centers hjemmeside (sdc.university)

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for fødevareindustrien, både i private virksomheder og i den offentlige sektor. Du kan bl.a. arbejde med projektledelse, udvikling, kontrol og rådgivning på tværs af europæiske og asiatiske markeder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information