Uddannelsen er forsknings- og praksisbaseret og bygger på en vekselvirkning mellem akademisk vidensopbygning og problembaseret projektundervisning.
Opbygning
På første år af uddannelsen udbygger du dine kompetencer fra konstruktøruddannelsen. Du lærer om historisk byggeskik og samtidens arkitektoniske udfordringer i forhold til bæredygtighed. Der er fokus på materialer og konstruktioner.
På andet år laver du først et semesterprojekt med mulighed for at samarbejde med andre studerende, aktører i erhvervslivet og forskere på Det Kongelige Akademi. Derefter afslutter du uddannelsen med kandidatprojektet.
Eksempler på moduler
- Projekt: Materialer og konstruktioner
- Byggeskik og teknologi
- Historie og teori
- Tegning, model og produktion
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.tech.arch.
Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Architectural Technology.