Uddannelsen giver dig indblik i de erhvervsøkonomiske teorier og metoder, som danner grundlag for arbejdet med drift og ledelse af virksomheder og organisationer.
Områder
Du får viden om, hvordan man kan gennemføre økonomiske analyser og skabe et fundament for løsning af økonomiske problemstillinger.
Du lærer også om, hvordan man organiserer arbejdet og markedsfører virksomhedens markedstilbud, så den har de bedste forudsætninger for at overleve på lang sigt.
Uddannelsen omfatter desuden regnskab, finansiering, markedsføring og planlægning, og kendskab til teorier om organisation og motivation.
Fag
Uddannelsen omfatter fag som fx:
- Organisationsadfærd
- Eksternt årsregnskab
- Økonomistyring
- Erhvervsøkonomi
- Industriøkonomi og strategi
- Makroøkonomi
- Forretningsudvikling
- Finansiering
Desuden redskabsfag som fx matematik, statistik samt kvantitativ og kvalitativ metode.
Kombinationsuddannelse
Erhvervsøkonomi med tilvalg er en kombinationsuddannelse, hvor du læser erhvervsøkonomi sammen med et andet fag (tilvalgsfag). Det kan fx være et sprogfag, psykologi, film og medier eller noget helt andet. Tilvalgsfaget udgør 45 ECTS af din bacheloruddannelse.
Titel
Uddannelsen giver den akademiske titel BA.